RETTEN I LYNGBY (Ekstra Bladet): Det var en tydeligt presset 14-årig dreng, der tirsdag spillede en ufrivillig hovedrolle i en meget omtalt retssag, som risikerer at sende hans storebror flere år i fængsel.
Blandt andet derfor ønskede han at blive fritaget fra at skulle afgive vidneforklaring. Det skete med henvisning til den nære relation til den 16-årige storebror, som sidder på anklagebænken tiltalt for drab.