Tak til politiet: Har arbejdet dag og nat

200 mennesker sagde fredag farvel til den dræbte mor til to - Maria From Jakobsen

Følg Krimi

Nordsjællands Politi efterforskede i månedsvis drabet på den 43-årige Maria From Jakobsen, efter at hun forsvandt 26. oktober. Mange, mange områder blev afsøgt i håbet om at finde hende, og enorme mængder af overvågning og digitale spor blev gennemgået som bevismateriale i sagen mod hendes morder og ægtemand - sognepræsten Thomas Gotthard.

Nu retter Maria From Jakobsens familie en stor tak til politiet.

Det skete afslutningsvis i den prædiken, som præsten holdt, da omkring 200 mennesker fredag tog afsked med Maria From Jakobsen i Frederiksund Kirke.

– Yderst kompetente politifolk har arbejdet intenst dag og nat. Det er takket være politiets store og imponerende indsats, at det til sidst blev muligt at få svar på, hvad der var sket med Maria, sagde præsten Lotte Nysted, som i flere år var veninde med afdøde.

Vejret var vægelsindet, da Maria From Jakobsen skulle begraves, men solen skinnede, da kisten blev båret ud. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Vejret var vægelsindet, da Maria From Jakobsen skulle begraves, men solen skinnede, da kisten blev båret ud. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

I mange måneder befandt de pårørende sig i et mørke uden at vide, om Maria From Jakobsen nogensinde ville blive fundet.

Præsten understregede i sin tale, at efterforskerne undervejs har behandlet familien med både indføling, varme og empati.

– I sorgen over tabet af Maria vil den personlige og hjertevarme oplevelse med politiet altid udgøre et lyspunkt i vores tanker, sagde hun.

Der blev også sendt tak til alle der har vist 'støtte og varme' gennem de svære måneder, og til personalet på Maria From Jakobsens børns skole, som har 'bidraget med uundværlig støtte og opbakning'.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Maria From Jakobsen blev brutalt myrdet 26. oktober sidste år. Hendes mand blev 3. august idømt 15 års fængsel.

Fredag kunne familien så endelig få lov til at sige ordentligt farvel til den 43-årige psykolog ved en begravelse, hvor hendes morder ikke blev nævnt med et ord.

Ekstra Bladet var ikke til stede inde i kirken - det var forbeholdt for de mange, der kendte og elskede Maria From Jakobsen - men efterfølgende udleverede præsten en kopi af sin prædiken.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU