Tankskibsdirektør spekulerer ikke i menneskelig fejl

Det danske tankskib afventer efter kollision tilladelse til at sejle videre med sin last af benzin og diesel

Stena Jutlandica har fået en ordentlig flænge i siden, som fik færgen til at indtage vand efter ulykken. (Læserfoto)
Stena Jutlandica har fået en ordentlig flænge i siden, som fik færgen til at indtage vand efter ulykken. (Læserfoto)

Det vil være dumt at begynde at spekulere i, om der lå en menneskelig fejl bag, da tankskibet Ternvind fra det danske rederi Terntank natten til søndag sejlede ind i en passagerfærge fra Stena Line.

(Foto: AP) Krimi Rederi forsvarer færgekaptajn efter skibskollision

Det siger Tryggve Möller, driftsdirektør i Tärntank Ship Management, der har ansvaret for tankskibets drift og teknik.

- Det vil jeg ikke begynde at spekulere i. Er der noget, jeg har lært af mine mange års erfaring fra branchen, så er det, at man skal være forsigtig med den slags, siger den svenske driftsdirektør til Ritzau.

Han var søndag eftermiddag i båd på vej ud til tankskibet, der stadig ligger tæt på den svenske kyst i Skærgården ved Göteborg. Her var svensk politi, kystvagten samt de svenske søfartsmyndigheder allerede i fuld gang med at foretage undersøgelser og afhøringer oven på kollisionen.

Stena Jutlandica har fået en ordentlig flænge i siden, som fik færgen til at indtage vand efter ulykken. (Læserfoto) Krimi Far på kollisions-færge: Mine børn så lys komme tættere på

Om bord på tankskibet ved påsejlingen var i alt 13 personer, oplyser han. Ud over den filippinske kaptajn er den 12 mand store besætning fra Sverige, Filippinerne og de baltiske lande.

- Det er alle folk, der har været hos os i mange år, siger Tryggve Möller.

Ternvind var stævnet ud fra Göteborg blot 37 minutter inden påsejlingen, der skete klokken 02.20. Det danskejede tankskib skulle efter planen til Halmstad med lasten, der bestod af 10.000 ton benzin og diesel.

Stena Jutlandica har fået en ordentlig flænge i siden, som fik færgen til at indtage vand efter ulykken. (Læserfoto) Krimi Passagerfærge blev flænset: 'Det kunne være endt i en katastrofe'

Nu afventer Tryggve Möller, at tankskibet får tilladelse til at sejle til Halmstad med lasten. Hans håb er, at rederiet får lov til at sejle søndag aften.

- Der er heldigvis ikke sket nogen skade under vandet. Vi venter på, at de danske og svenske myndigheder giver tilladelse til, at vi kan sejle videre. Vi skal have lasten afleveret og så have tankskibet på værft, siger han.

Stena Jutlandica fik hul i skroget under kollisionen med dansk olietanker. (Læserfoto) Krimi Passagerfærge blev flænset af dansk olietanker

Driftsdirektøren understreger sin store lettelse over, at ingen mennesker kom til skade ved påsejlingen, og at der ikke er opstået et udslip af benzin og diesel i Kattegat.

- Vi er meget taknemmelige over, at der hverken er sket personskade eller olieudslip.