Taxachauffør afsløret af politiet

Chaufføren kørte kun fem til ti meter med kunderne, før de blev sat af igen

Følg Krimi

En taxachauffør blev i fredags taget på fersk gerning af politiet.

En patrulje fra Københavns Politi blev mistænksom, da en taxachauffør samlede kunder op og kørte fem til ti meter for så at sætte dem af igen.

Derfor blev chaufføren stoppet af politiet, der i taxaen fandt salgsposer, en digital vægt og cirka fem gram kokain. Derudover lå der i taxaen et større bundt pengesedler, oplyser Københavns Politi.

Den mandlige chauffør på 34 år er nu sigtet for salg af narkotika.

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at chaufføren blev stoppet i et område omkring Jagtvej i København. De kan ikke oplyse noget om, hvad tid på døgnet, han blev stoppet, og politiet ønsker ikke at udtale sig om, hvilket taxaselskab chaufføren kørte for.

I forbindelse med undersøgelsen i taxaen havde patruljen fat i en enkelt kunde. Det viste sig dog, at kunden og chaufføren ikke var blevet enige om en handel, og derfor havde kunden ikke noget på sig på det gældende tidspunkt, og kunden slap derfor for en sigtelse, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets podcast 'Afhørt' om aktuelle krimi-sager. I denne uge handler det blandt andet om rockerklubben Satudarah, der har oprustet med medlemmer fra andre grupperinger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter