Teenagepige dræbt af skud gennem væg i prøverum i Hollywood

En betjents skud mod en mistænkt overfaldsmand gik gennem en væg og ramte en 14-årig pige, som døde på stedet

Det var i denne Burlington-butik, at en 14-årig pige torsdag blev skudt og dræbt af en politibetjent ved en fejl. Foto: Ringo H.w. Chiu/Ritzau Scanpix
Det var i denne Burlington-butik, at en 14-årig pige torsdag blev skudt og dræbt af en politibetjent ved en fejl. Foto: Ringo H.w. Chiu/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

En 14-årig pige blev torsdag dræbt af politiet i en tøjbutik i North Hollywood i Los Angeles. Pigen er identificeret som Valentina Orellana-Peralta.

Det oplyser retsmedicinerens kontor i den amerikanske storby fredag.

Valentina Orellana-Peralta befandt sig i et prøverum med sin mor, da en betjent i butikken affyrede skud mod en person, som var mistænkt for et overfald i nærheden.

Skuddene gik igennem en væg og ramte den 14-årige pige, som blev dræbt på stedet.

Det viser foreløbige undersøgelser ifølge politiet.

- En af betjentens skudsalver trængte igennem en væg, som var bagved den mistænkte, oplyser politiets kommunikationsafdeling på Twitter.

Teenageren var i tøjbutikken for at prøve kjoler til sin 15-års fødselsdag. Det bekræfter en unavngiven kilder fra politiet over for Los Angeles Times.

Personen, som var mistænkt for overfald, blev også skudt og dræbt af politiet, oplyser politiet.

Politichef i Los Angeles Michel Moore kalder Valentina Orellana-Peraltas død for 'absolut hjerteskærende'.

I samme ombæring lover han en 'grundig undersøgelse' af hændelsen.

Kritikere er oprørte over pigens død og kritiserer politiet for at åbne ild i en travl tøjbutik. De mener, at dette blot er det seneste eksempel på, at mange betjente i Los Angeles er for hurtige til at trække deres våben og bruge det.

Indtil fredag havde betjente i Los Angeles skudt mindst 36 mennesker i 2021 og dræbt 17 af dem. Det er flere end de to foregående år.

I løbet af den seneste uge alene har politiet skudt og dræbt fire mennesker.

I 2020 skød politiet i Los Angeles 27 mennesker, hvoraf syv døde. I 2019 blev 26 skudt og 12 dræbt. I 2018 blev 33 mennesker skudt.

Det er dog fortsat væsentligt færre end i begyndelsen af 1990'erne, hvor flere end 100 mennesker om året blev skudt af politibetjente i Los Angeles.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.