Lørdag aften kl. 20.15 blev en 17-årig pige udsat for overfald og røveri i Nyborg. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det skete på den sydvestlige sti mellem Nyborg Banegård og Christianslundsvej i Nyborg.
Der udviklede overfaldet sig til et røveri, da gerningsmanden væltede den 17-årige pige omkuld og sparkede hende, hvorefter han stjal pengene i hendes pung.
Den 17-årige fik kun mindre skader ved overfaldet.
Gerningsmanden beskrives som en mand, der er lys i huden, af almindelig højde, 17-30 år og var iført mørkt tøj.
Han løb efter sigende mod Nyborg Banegård efter røveriet.
Fyns Politi leder efter vidner, som kan have set gerningsmanden inden eller efter overfaldet, eller som har oplevet noget mistænkeligt omkring gerningsstedet eller Nyborg Banegård.