To teenagere på 19 år er blevet anholdt og sigtet for at være i besiddelse af skydevåben.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Esben Godiksen til Ekstra Bladet. Han fortæller, at de er sigtet for at have været i besiddelse af to 9 mm pistoler, et fyldt magasin og en kasse patroner.
Kassen med patroner er ifølge vagtchefen blevet fundet i et kælderrum.
De 19-årige blev anholdt lørdag aften 19.26 og fremstilles søndag i grundlovsforhør.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen.