Teori: Louise var tilfældigt offer for en morder

Efterforskningen af drabet på Louise Borglit for to uger siden kører fortsat på højtryk 

Følg Krimi

Efterforskningen af drabet på den 32-årige Louise Borglit kører fortsat på højtryk her, hvor to ugers-dagen for mordet nærmer sig.

Fra start var det afgørende for politiet at finde ud af, om mordet bundede i noget personligt, om der kunne være en relation mellem Louise og drabsmanden, eller om der var tale om et såkaldt fjern-drab, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

Ekstra Bladet erfarer nu, at politiet på Københavns Vestegn mere og mere hælder til teorien om, at Louise Borglit var et sagesløst og tilfældigt offer for en morder, da hun fredag aften for to uger siden luftede hund i Elverparken og blev overfaldet og stukket ihjel.

Efterforskerne har ikke umiddelbart fundet motiver til drabet i Louise Borglits privatliv. Derfor er teorien om et fjerndrab mere nærliggende nu. Også selv om politiet holder begge spor åbne, for der kan dukke noget op fra Louise Borglits liv eller fortid, som skal undersøges.

Efterforskningsleder Peter Malmmose vil p.t. ikke kommentere efterforskningen af sagen i detaljer ejheller teorier om drabet. 

Men pensioneret drabschef i København Ove Dahl har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at fjerndrab er endnu vanskeligere for politiet at efterforske, da man skal ud og finde en helt tilfældig gerningsmand.

Øget patruljering
Politidirektør Kim Christiansen, Københavns Vestegns Politi, understreger, at politiet fortsat har tryghedsskabende patruljering i og omkring Elverparken og også en øget patruljering generelt i Herlev.

Louise Borglit blev stukket med flere knivstik og fundet livløs på græsset klokken 19.14 fredag 4. november, da hun i den mørk, regnfuld aften luftede en golden retriever i parken.

Offeret var da i ført et olivengrønt sæt regntøj og blå gummistøvler. Politiet  frigav i sidste uge billeder af tilsvarende tøj i håb om, at det ville bringe nye vidner frem, der havde set kvinden før drabet, og som kunne hjælpe politiet med oplysninger om hendes præcise færden, før hun mødte morderen.

En intensiv eftersøgning af det eller de våben, morderen brugte, har hidtil været uden resultat trods eftersøgning i parken, i parkens sø i nærliggende kloakker og blandt borgernes skrald i området omkring Elverparken.

Søværnets Minørtjenste var i gang med at lede efter våben i søen. Foto: Mogens Flindt.
Søværnets Minørtjenste var i gang med at lede efter våben i søen. Foto: Mogens Flindt.
 

Ejheller den mystiske mand med kasket, politiet har efterlyst, er fundet.

Et vidne har forklaret, at hun hørte nogle skrig fra parken og herefter så en person komme ud derfra. Han lavede en opgivende gestus mod hende med hænderne og vendte om. Manden blev beskrevet som 28-30 år, 180 cm høj, spinkel med et markeret smalt ansigt og en sort kasket på. Hætten på hans jakke var slået op over kasketten.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+