Test: Så mange glemmer at holde til højre på motorvejen

I denne uge er der særligt fokus på at få bilisterne til at holde til højre, når det er muligt. Ekstrabladet TV tester, hvor mange der unødigt bliver hængende i overhalingsbanen på de danske motorveje

Se hvor mange bilister, der ryger i fælden (EBTV)

Politiet har fået nok af bilister, der ikke trækker til højre på flersporede veje. Derfor er der razzia i denne uge, hvor politiet stiller op i hele landet, for at slå ned på synderne.

Bøden for balladen lyder på 1000 kroner, og ifølge politiet er det for at minde os om, at hold-til-højre-reglen findes.

Politiet på razzia: Hold til højre - ellers falder hammeren

Måske er det nødvendigt med en genopfriskning på netop denne regel. Ekstra Bladet stillede i dag et et kamera op ved Helsingørmotorvejen/Lyngbyvej-overskæringen for at tælle, hvor mange der potentielt kunne have fået en bøde.

På bare få minutter rundede antallet over to cifre, og i løbet af de ti minutter testen varede, gik et pænt antal i fælden.

*** Se i videoen øverst, hvor mange det blev til ***

- DU SKAL HOLDE TIL HØJRE, skrev Nordsjællands politi i et Facebook opslag fra den 23. maj, efterfulgt af en beskrivelse af hvordan man skal forholde sig på for eksempel en motorvej.

I opslaget giver politiet også udtryk for, at det sker overordentlig ofte, de ser bilister, der ikke kan finde ud af, hvilken vejbane, de skal benytte, når der er mere end et spor.

Derfor er der altså aktion fra i dag og resten af uge 22.

- Marianne Foldberg Steffensen, der er leder for trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet siger, at det giver en mere glidende trafik, større trafiksikkerhed og en bedre udnyttelse af vejen, når blot vi husker den simple regel.

Se med i videoen, hvor Ekstra Bladet TV laver sin egen lille Razzia, for at se, hvor slemt det står til med at holde til højre på Helsingørmotorvejen.