Den sigtede for drabet på Louise Borglit har fortalt, hvad han gjorde med det gerningsvåben, som aldrig er fundet. Det var politiets agent 'Frank', der i en aflyttet fængselscelle fik ham til at åbne op om et af de store mysterier i den uopklarede drabssag.

Det er skarpt agentarbejde, vurderer Tony Lindkold, der selv har været agent for PET i seks år. Han udtaler sig kun om den konkrete sag ud fra, hvad han har læst i medierne.

- Som agent er det vigtigt at skabe tillid, så ens mål åbner op og snakker uopfordret om det, man gerne vil høre. Det er megasvært, så det er godt agent-arbejde, siger han.

Drab til fælles
Drabet på den gravide Louise Borglit har været uopklaret, siden hun blev dolket på en gåtur i Herlev 4. november 2016. Politiet satte i 2020 en politiagent, 'Frank', ind i Enner Mark Fængsel, hvor den sigtede afsoner en dom for et drabsforsøg på en anden kvinde.

‘Frank’ fortæller som dækhistorie, at han nogle år forinden har dræbt en kvinde i Portugal. Og nu sidder han varetægtsfængslet for et drab på en grønlandsk kvinde.

I grundlovsforhøret mod den mistænkte kom det frem, at det skulle have fået ham til at konstatere, at han og ‘Frank’ havde drab til fælles.

Den sigtede spørger også ind til agentens opdigtede rejse til Portugal, og hvad han gjorde med den kniv, som han brugte til drabet dernede.

Sprittede gerningsvåben af
Det får efterfølgende den sigtede til at sige, at den metode, som politiagenten brugte i Portugal, ikke var god.

Han skulle have gjort som ham selv. Han tog på psykiatrisk afdeling, hvor han i forvejen havde sin gang. Her afsprittede han kniven og lagde den i en affaldsspand, som blev fjernet og kørt væk. Han sagde videre, at politiet aldrig fandt kniven.

Tony Lindkold har skrevet bogen 'Undercover: Mit liv som dobbeltagent for PET' om sine seks år som agent for politiet. Han skulle selv have været agent i et dansk fængsel, men det blev ikke til noget af årsager, han ikke kan fortælle om på grund af sin tavshedspligt.

- Mentalt er det hårdt at arbejde som agent. Man skal skifte ind og ud mellem flere identiteter og hele tiden veje hvert et ord, fortæller han.

Flere agenter
De senere år er brugen af agenter blevet mere almindelig, vurderer Tony Lindkold. Blandt andet i en sag om forsøg på terror, hvor en mand 30. april 2020 forsøgte at købe en Glock-pistol af en PET-agent. Han blev efterfølgende dømt og udvist.

Året før, i december 2019, forsøgte en mand at købe to pistoler med lyddæmpere for at begå et terrorangreb. Han vidste bare ikke, at 'sælgeren' var undercover agent.

I april i år blev en japansk yakuza-gangster også anholdt, efter danske agenter sammen med amerikanske Drug Enforcement Agency, DEA fik ham anholdt for narko- og våbenhandel i flere lande.

Tilbage i 2011 hjalp PET de amerikanske myndigheder med en agent, så de kunne anholde en svensker, som forsøgte at købe våben for kokain til den colombianske oprørsbevægelse FARC.

Skarpt våben
Tony Lindkold var undercover i en sag i 2005, hvor han hjalp FBI med at skaffe to stjålne Rembrandt-malerier tilbage og anholde røverne.

- Agenter er et super skarpt våben i politiets redskabskasse. Balancen er, at man skal have folk til at fortælle. Men man må ikke opfordre eller tilskynde dem til noget kriminelt. Man må ikke være 'agent provocateur' og opfordrer til kriminalitet, fortæller han.

Lyt til den seneste udgave af Ekstra Bladets podcast 'Afhørt', der blandt andet handler om drabet på Louise Borglit.