Tidligere topmodel dømt for vold: Jeg savner min familie

Malkit Singh blev frifundet for vidnetrusler og er nu løsladt

Den 49-årige tidligere fotomodel Malkit Singh har nægtet sig skyldig.  Foto: Daniel Hjorth
Den 49-årige tidligere fotomodel Malkit Singh har nægtet sig skyldig. Foto: Daniel Hjorth
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Et af 90'ernes mest kendte ansigter er blevet dømt for vold. Det skal koste 50 dages ubetinget fængsel. Med dommen blev Malkit Singh også løsladt efter 51 dages varetægtsfængsling.

Han blev fængslet i slutningen af januar, fordi han ifølge anklagemyndigheden havde truet sin tidligere bedste ven, som han også har arbejdet sammen med, efter at denne havde meldt ham til politiet for et voldeligt overfald.

Den tidligere topmodel, som hele vejen gennem sagen har nægtet sig skyldig, blev frifundet for truslerne. Han har været underlagt besøgs- og brevkontrol og har under fængslingen ikke set sin halvandet år gamle datter.

- Selvfølgelig savner jeg min familie meget, sagde han, før anklageren indledte sin procedure, hvorpå kæresten begyndte at græde på tilskuerpladsen.

Fnidder-fnadder
Anklager Sessie Holm-Hemmingsen krævede den tidligere topmodel idømt fire måneders ubetinget fængsel, mens Malkit Singhs forsvarsadvokat, Martin Cumberland, krævede sin klient frifundet for det, han kaldte en voldssag uden skader og fnidder-fnadder mellem to tidligere venner.

Han undlod heller ikke at kritisere sin modparts procedure.

- Det er den mest sort-hvide procedure, jeg nogensinde har hørt. Anklageren mener, der skal dømmes for et knytnæveslag og medtager det i sin procedure, til trods for at der ikke er rejst tiltale for det. Allerede der falder den, brølede forsvareren under sin procedure.

Malkit Singh var tiltalt for 22. november uden for Café Louise Roe Gallery i København at have overfaldet sin tidligere bedste ven ved at have taget fat om halsen på ham, skubbet ham ned på jorden, hvor tiltalte satte sig på ham og pressede en bærbar computer op mod vennens hals, ligesom han flere gange sparkede ham på kroppen, mens han lå ned.

Årets mand
Offeret for overfaldet, som under retssagen har været beskyttet af at navneforbud, mindedes under sin vidneforklaring mandag ikke, at Malkit Singh havde siddet på ham.

To politibetjente førte mandag morgen Malkit Singh ind i retsbygningen på Nytorv. Efter at han var blevet befriet for et sæt håndjern, fik han på skift knus af sin kæreste, ekskæreste og en veninde.

Malkit Singh blev et kendt ansigt som fotomodel i 90’erne. Den høje, bredskuldrede mand var han blandt andet blikfang på landets tankstationer, hvor han tonede frem iført røde, stramme boksershorts og holdt en pose Kims-chips og en Coca-Cola.

I 1997 blev han kåret som Årets Mand. Efter kåringen deltog han i et TV 2-program, hvor seerne kunne følge ham i Miami.

Efterfølgende har han været en integreret del af det danske jetset og modebranche og løbende været i mediernes søgelys.

Anklageren var rimelig tilfreds med dommen, mens den dømte og hans forsvarer tog sig betænkningstid med hensyn til at anke.

Dem dømte ønskede ikke at tale med Ekstra Bladet om afgørelsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Realitystjernen Teitur Skoubo er tiltalt for voldtægt. Hør mere i ugens udgave af 'Afhørt' herunder eller i din podcast-app.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+