Tilfældig cyklist blev stukket ned

Stukket to gange - mand var i livsfare. Episoden er helt umotiveret, siger politiet

Politiet et til stede ved Sortedam Dossering, hvor et knivstikkeri har fundet sted. Video: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Det var en helt tilfældig mand på vej hjem fra arbejde, som blev stukket ned med kniv i København i aftes.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

De første meldinger gik på, at det 47-årige offer var i kritisk tilstand. I løbet af natten blev han dog stabiliseret, og han er uden for livsfare.

Hændelsesforløbet er nu kommet frem, efter at politiet har kunnet afhøre offeret og vidner på stedet.

Fortsættes efter billedet ...

Politi på stedet torsdag aften. Foto: Kenneth Meyer
Politi på stedet torsdag aften. Foto: Kenneth Meyer
 

Den 47-årige mand befandt sig klokken cirka 19.30 ved hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade på vej hjem fra arbejde, da han passerede en anden mand. Der opstod ifølge politiet en ganske kort ordveksling, hvor den mand spurgte på engelsk, hvad den anden kiggede på. Det 47-årige offer svarede, at han ikke kiggede på noget. Derefter fortsatte han og cyklede om hjørnet til Sortedam Dossering, der løber langs Søerne.

Stukket to steder

Af ukendt årsag fulgte gerningsmanden nu efter cyklisten og stak ham med en kniv to steder i kroppen. Vidner så på afstand gerningsmandens bevægelser, da han stak offeret.

Lykkeligvis kom der hurtigt hjælp til den 47-årige, som var blevet alvorligt såret. 

- Der er intet, som peger i en anden retning, end at det er en helt tilfældig opstået episode, siger efterforskningsleder Jesper Beuschel til Ekstra Bladet.

Han understreger, at det er meget sjældent, at man oplever et så 'uprovokeret og umotiveret' overfald.

- Der tilmed er så groft, som efterforskningslederen tilføjer.

Har du set manden?

Efterforskningen har kørt på højtryk siden torsdag aften, men politiet vil fortsat gerne høre fra vidner. Særligt hvis man har set den formodede gerningsmand. Han beskrives som en yngre mand i mørkt tøj, 175-180 centimeter høj, cirka 25-30 år, mørk i huden og spinkel af bygning. Han havde kort skæg og var iført en sort hættetrøje, mørk dunjakke og mørke bukser.

Efter knivstikkeriet forsvandt knivstikkeren tilbage mod Nørrebrogade/Ravnsborggade og derfra ad Ravnsborg Tværgade i retning mod Sankt Hans Torv, oplyser politiet.

Københavns Politi oplyser på Twitter, at de vil være til stede som en tryghedsskabende indsats med gående og ridende patruljer ved middagstid i dag. Fra klokken 19-20 vil nærpolitiet være i området. 

Har du set hændelsen eller gerningsmanden, så kontakt Københavns Politi på 114.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+