Tilfældigt overfald: Knivmand stadig på fri fod

Chok og vantro efter tilsyneladende tilfældigt knivstikkeri

Politiet et til stede ved Sortedam Dossering, hvor et knivstikkeri har fundet sted. Video: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Vildt skræmmende. Oprørende. Forfærdeligt.

Reaktionerne er voldsomme på Facebook, efter en 47-årig mandlig cyklist tilsyneladende tilfældigt blev stukket med kniv på hjørnet af Ravnsborg Tværgade og Sortedams Dosseringen i København torsdag aften.

Gerningsmanden til knivstikkeriet er stadig på fri fod, oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Anders Frederiksen.

Verner Kristiansen bor lige ved gerningsstedet og kender offeret. Han har skrevet en besked på Facebook, som Ekstra Bladet har fået lov til at citere.

’Vores kære nabo og gode ven (navnet på samleveren udeladt) elskede mand, blev stukket ned foran vores gadedør i går aftes i et forfærdende angreb fra en ukendt gerningsmand med uklart motiv’, skriver han og takker Nørrebro Lokaludvalg og foreningen ’Vi tager gaderne tilbage’ for lynhurtigt at arrangere et event med kaffe og fællesskab ’i en vinter, der synes meget mørk’.

’God bedring’, afslutter han sit opslag.

Offeret har også selv haft overskud til at skrive en kort kommentar, hvor han skriver ’tak til alle mine søde naboer for deres venlighed og for blomster’.

Alt tyder på, at han var et tilfældigt offer.

Knivoverfaldet skete ved det søerne i København, hvor der altid er masser af folk på gaden. Foto: Kenneth Meyer
Knivoverfaldet skete ved det søerne i København, hvor der altid er masser af folk på gaden. Foto: Kenneth Meyer

Kort ordveksling
Han var på vej hjem fra arbejde, da han passerede en yngre mand i mørkt tøj, kort skæg og mørk i huden ved hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade. Her opstod der en ganske kort ordveksling, da manden på engelsk spurgte, hvad den 47-årige kiggede på. Han svarede, at han ikke kiggede på noget og cyklede videre mod søerne, men gerningsmanden fulgte nu efter ham og stak ham to steder i kroppen.

Den 47-årige blev alvorligt såret hastet til hospitalet, og de første meldinger lød på, at han var i kritisk tilstand. Men efterfølgende har det været muligt for politiet at afhøre ham.

– Der er intet, som peger i en anden retning, end at det er en helt tilfældig opstået episode, sagde efterforskningsleder Jesper Beuschel fredag til Ekstra Bladet og understregede, at det er meget sjældent, at man oplever et så ’uprovokeret og umotiveret’ overfald.

Fredag aften holdt borgergruppen ’Vi tager gaderne tilbage’ et såkaldt gademøde ved gerningsstedet, hvor de snakkede med bekymrede borgere over en kop kaffe.

– Bare det at mødes og være fælles om de her begivenheder giver en fællesskabsfølelse, siger Jan Malinowski, der er talsperson for borgergruppen.

Ridende politi var til stede ved gerningsstedet dagen efter knivoverfaldet. Foto: Jonas Olufson
Ridende politi var til stede ved gerningsstedet dagen efter knivoverfaldet. Foto: Jonas Olufson

Han fortæller, at der var mødt omkring 30 personer op, og der var en god stemning. Mere end frygt oplevede han, at folk var harme over, at der nu var sket vold på gaden igen.

– Men man tænker jo altid over, kan det blive mig, der bliver ramt næste gang, siger han.

Kort før mødet fik de en besked fra offeret, hvor han takkede og var glad for initiativet.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+