Tilstår 27 år gammelt drab på 11-årige Jacob

Jacob Wetterling, 11, var sporløst forsvundet i knap tre årtier. Men så gik morderen til bekendelse

Patty Wetterling omfavnes af sønnen Trevor under for retten i Minneapolis, hvor hun for første gang hørte, hvordan hendes søn, Jacob, blev dræbt. (Foto: AP)
Patty Wetterling omfavnes af sønnen Trevor under for retten i Minneapolis, hvor hun for første gang hørte, hvordan hendes søn, Jacob, blev dræbt. (Foto: AP)

En 53-årig mand har ved retten i Minnesota, USA, tilstået, at han bortførte, sexmisbrugte og dræbte 11-årige Jacob Wetterling i 1989.

Med tilståelsen har Danny Heinrich sat punktum for sagen om den mystiske bortførelse, der har hjemsøgt delstaten i næsten tre årtier, skriver Associated Press.

Det var sandhedens time for Heinrich tirsdag. I retten tilstod han både sexdrabet, et andet sexovergreb mod en 12-årig dreng samt et omfattende forbrug af børnepornografi.

På spørgsmålet om han havde bortført, seksuelt misbrugt og dræbt Jacob Wetterling, svarede Danny Heinrich:

- Ja, det gjorde jeg.

53-årige Danny Heinrich. (Foto: AP)
53-årige Danny Heinrich. (Foto: AP)

Jacob Wetterling, 11, var ude at cykle med sin bror og en ven, da han blev bortført. (Foto: AP)
Jacob Wetterling, 11, var ude at cykle med sin bror og en ven, da han blev bortført. (Foto: AP)
 

 Tilståelsen kommer en uge efter, at Danny Heinrich førte myndighederne til stedet, hvor han 27 år tidligere havde begravet liget af sit unge offer.

Hvad har jeg gjort galt?
I retten afslørede Heinrich nye, grusomme detaljer om bortførelsen, der fandt sted nær Jacob Wetterlings hjem i byen St. Joseph 22. oktober 1989.

Heinrich sagde, at han bar en maske og en revolver, da han lagde drengen i håndjern og tvang ham ind i sin bil. Han fortalte, at drengen spurgte ham:

- Hvad har jeg gjort galt?

Desuden fortalte Heinrich, at han misbrugte den 11-årige dreng seksuelt, hvorefter han i panik dræbte ham med to skud og begravede liget i et øde skovområde.

Patty og Jerry Wetterling med et foto af sønnen Jacob Wetterling, der blev bortført i 1989. Nu har de fået vished omkring sønnens forfærdelige død. (Foto: AP)
Patty og Jerry Wetterling med et foto af sønnen Jacob Wetterling, der blev bortført i 1989. Nu har de fået vished omkring sønnens forfærdelige død. (Foto: AP)

Jacob Wetterling forsvandt, da han var ude at cykle med sin bror og en ven. FOTO: National Center for Missing and Exploited Children. Krimi Jacob forsvandt for 27 år siden: Nu er han fundet død

Danny Heinrich var allerede i 1989 mistænkt i sagen, men politiet havde dengang ikke tilstrækkeligt med beviser til at anholde og sigte ham.

Først 25 år senere blev han igen udpeget som mistænkt i drabet på Jacob Wetterling.

Fandt børnepornografi
Det skete, da myndighederne med moderne dna-teknologi fik knyttet Wetterlings forsvinden til et sexovergreb på en 12-årig dreng fra samme lokalområde.

Politiet fandt efterfølgende store mængder børnepornografi under ransagelsen af Heinrich’ hjem.

Jacobs forældre, Patty og Jerry Wetterling, håbede til det sidste, at deres søn stadig var i live og en dag ville vende hjem. Håbet blev endegyldigt knust med Heinrich' tilståelse.

- Det var utroligt smertefuldt at høre om hans sidste dage, sidste timer, sidste minutter, siger Patty Wetterling til pressen efter retsmødet.

- Vi elsker dig Jacob. Vi vil fortsætte kampen, vores hjerter gør ondt. For os var Jacob i live, ind til vi fandt ham. Vi har brug for at sørge, siger hun på pressemødet.

Patty Wetterling taler til pressen efter retsmødet. (Foto: AP)
Patty Wetterling taler til pressen efter retsmødet. (Foto: AP)

1 af 2 
2 af 2 Patty Wetterling omfavnes af sønnen Trevor under for retten i Minneapolis, hvor hun for første gang hørte, hvordan hendes søn, Jacob, blev dræbt. (Foto: AP)