Annonce:
Annonce:

Tiltale: Bandidos-medlem ville dræbe Lars

23 hug - blandt andet med en økse - haglede ned over offeret. Onsdag begynder retssag

Det var her på en øde landevej ved Mullerup i Vestsjælland, at 45-årige Lars blev overfaldet. Foto: Jonas Olufson
Det var her på en øde landevej ved Mullerup i Vestsjælland, at 45-årige Lars blev overfaldet. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Krimi

45-årige Lars overlevede 23 hug med stikvåben og et slag med en økse i ansigtet. Men det kostede ham adskillige ansigtslæsioner, kraniebrud samt en overskæring af akillessenen.

Onsdag begynder sagen mod et 33-årigt Bandidos-medlem, som efter politiets opfattelse var en af fem personer i et tæskehold, som 30. september i fjor opsøgte Lars på en øde landevej tæt på bopælen i Mullerup på Vestsjælland.

De fem personer, som overfaldt Lars, ønskede at dræbe ham. Det fremgår af den anklageskrift, som Midt- og Vestsjællands Politi retter mod Bandidos-medlemmet.

Han nægter sig skyldig i anklagen.

Ifølge anklageskriftet havde gerningsmændene på forhånd planlagt overfaldet. De medbragte økser og stik- og slagvåben, og Lars blev slået adskillige gange i hovedet, kroppen og på benene.

Det resulterede i, at Lars 'pådrog sig adskillige ansigtslæsioner, herunder et skarprandet gabende hugsår i højre side af ansigtet, samt brud på kranie, herunder nedpresningsbrud af kranieknoglen og overskæring af akillessenen', som det fremgår af anklageskriftet.

Selv troede Lars, at han skulle mødes med en ven, da fem personer dukkede op på landevejen den pågældende dag. Politiet mener, at den 33-årige Bandidos-rocker var chauffør i den mindre bil, der ankom til gerningsstedet.

Det er endnu uklart, hvad motivet var til det voldsomme overfald, hvor politiet alene ved, hvem to af personerne i bilen er. Den anden person, som ifølge politiets opfattelse deltog i overfaldet, får sin sag behandlet særskilt på et andet tidspunkt.

De tre øvrige overfaldsmænd betegnes i anklageskriftet som 'pt. ukendte'.

Straframmen i sager om drabsforsøg går fra fem år og op til livstid.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... KARNEVAL I AALBORG

Annonce:
Annonce: