Tiltale: Sårbar kvinde seksuelt udnyttet af kommunalt ansat

Lod sig binde til buk og fik bind for øjnene, mens endnu en mand deltog i sexmisbruget, lyder tiltalen

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En sårbar kvinde blev gennem næsten fire år seksuelt udnyttet af en mandlig ansat i Lolland Kommune, der var udpeget til at hjælpe og støtte kvinden og hendes børn.

Han skaffede sig stort set dagligt samleje med kvinden, der var afhængig af hjælpen fra den kommunale medarbejder.

Sådan lyder tiltalen mod den kommunalt ansatte, der tirsdag stilles for Retten i Nykøbing Falster.

Her er manden tiltalt efter straffelovens § 220, der giver op til et års fængsel til den 'som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje med den pågældende'.

Den tiltalte nægter sig skyldig.

Retssagen var i tre dage. Den kommunalt ansattes præcise jobfunktion i Lolland Kommune kan ikke nærmere beskrives, idet han har navneforbud. Der er cirka 3500 ansatte i Lolland Kommune.

Lod sig binde
Ifølge tiltalen begyndte det seksuelle misbrug i september 2015 og varede frem til maj 2019, hvor forholdet blev anmeldt.

På et tidspunkt inddrog den ansatte, ifølge tiltalen, en anden mand i det seksuelle misbrug, således at kvinden havde samlejer og andet seksuelt forhold med dem begge samtidigt.

Det stod ifølge anklageskriftet på mindst fem-syv gange.

Kvinden accepterede i et tilfælde at lade sig binde til et redskab, muligvis en buk, og fik bind for øjnene, da den kommunalt ansatte - uden kvindens vidende og accept - pludselig inddrog den fremmede mand i den seksuelle aktivitet, så hun havde både samleje og oralsex med dem begge.

Efterfølgende deltog tredjemanden i seksuelle aktiviteter med kvinden en række gange. Han er dog ikke tiltalt under sagen.

Formanden for Børne og Skoleudvalget i Lolland Kommune, Signe Lund (A), bekræfter, at hun er orienteret om sagen, men hun kan ikke udtale sig nærmere, da det er en personalesag.

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra den ansvarlige direktør i Lolland Kommune, Rikke Jensen, eller den tiltaltes forsvarer, advokat Jeppe Søndergaard.

Under retssagen kræver anklagemyndigheden, at den tiltalte frakendes retten til at arbejde som støtteperson.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers