Tiltale: Sex-afpressere skaffede riffel efter trippel-drabet

Otte mænd narret af falske profiler på nettet. To af fire tiltalte afpressere overdrog riffel efter trippel-drabet

Falske profiler på Badoo.com lokkede otte mænd i en sex-fælde. I stedet for 14-årige piger ventede en flok hårdtslående pengeafpressere på mændene.
Falske profiler på Badoo.com lokkede otte mænd i en sex-fælde. I stedet for 14-årige piger ventede en flok hårdtslående pengeafpressere på mændene.
Følg Krimi

Når fire tiltalte afpressere stilles for retten i Glostrup torsdag, handler sagen ikke kun om, at otte mænd blev lokket i sex-fælder i forsøget på at presse penge af dem.

To af de tiltalte er også anklaget for at have skaffet en skarpladt Sako riffel, som ifølge politiets opfattelse var et af de fire våben, der skulle bruges til en hævnaktion efter trippel-drabet på tre unge på Frederiksberg i november.

Mike Vinther, 24, Phillip Rasmussen, 19, og Suhaib Jaffar 23, blev skudt med en revolver og et oversavet jagtgevær, mens de lå og sov i en lille lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg den 11. november sidste år.

De tilhørte 'Vanløse-grupperingen' og efter de tre drab anskaffede 16 af deres venner sig våben. Politiet mener, at en hævnaktion var under opsejling og slog til. De fire våben, tre revolvere og den omtalte riffel, blev beslaglagt.

Siden er 11 af de 16 idømt tilsammen 23 år og otte måneders fængsel for våben-besiddelserne, og nye domme er på vej. De dømte har stort set alle forklaret, at de fire våben ikke var til hævn, men til selvforsvar, fordi de alle følte sig truede efter drabene på deres venner.

Udvist for evigt: Anskaffede pistol efter trippel-drabet

To af de fire formodede sex-afpressere er tiltalt for at have håndteret Sako riflen, der var isat et magasin med fem skarpe patroner, juleaften sidste år.

Jagtriflen blev overdraget til en 22-årig, der tidligere har fået tre år og tre måneders fængsel for at have håndteret tre af de fire våben, som politiet fandt.

artiklen fortsætter under billedet

Phillip Rasmussen, Mike Vinther og Suhaib Jaffar blev dræbt natten til 11. november sidste år. Derefter anskaffede en stor gruppe af deres venner sig fire skydevåben. Privatfoto.
Phillip Rasmussen, Mike Vinther og Suhaib Jaffar blev dræbt natten til 11. november sidste år. Derefter anskaffede en stor gruppe af deres venner sig fire skydevåben. Privatfoto.
 

Sako-riflen blev juleaften skjult under et halvtag hos en af de unges forældre i Vanløse, hvor politiet fandt riflen den 28. december.

Tilstår: Var med til prøveskydning af revolver før trippel-drabet

Våbenforholdet med riflen er kun et af 21 forhold, som politiet samlet har rejst mod de fire tiltalte, der alle er af anden etnisk herkomst.

De alvorligste forhold er afpresning eller forsøg på afpresning mod otte mænd.

Falske profiler af 14-årige
Med falske profiler af 14-årige piger på dating-sitet Badoo.com blev mændene lokket til at mødes med pigerne for at få sex.

Men i stedet ventede en gruppe voksne mænd, der truede og afpressede ofrene for deres pædofile tendenser.

De fire unge på 19, 26, 22 og 28 år er tiltalt for tre tilfælde af afpresning og fem afpresningsforsøg, der blev forhindret, fordi politiet fik anholdt gruppen.

Otte mænd gik i sex-fælde: Afpressere sendte nøgenfotos til eks-kone

Undersøgelsen de anvendte computere viste, ifølge anklageskriftet, at afpresserne havde fuld gang i at lokke nye ofre frem, der kunne afpresses for penge med truslen om, at deres pædofile lyster ville blive afsløret.

Et offer blev opsøgt på sin bopæl, efter at han havde sendt nøgenbilleder af sig selv til den 14-årige pige, som han troede, at han havde chattet med.

Ifølge tiltalen ringede tre af mændene på døren og truede offeret med, at de ville offentliggøre nøgenbillederne eller 'gå til politiet eller Ekstra Bladet'.

Sendte nøgen-fotos til eks-konen
Han flygtede fra afpresserne i løb, men de gav ikke op. I stedet ringede de til mandens eks-kone, hvorefter de sendte hende nøgenbillederne af manden sammen med den chat-korrespondance, han havde haft med den 14-årige lokkedue.

Den 15. januar gik et offer, ifølge tiltalen, i fælden efter at han i dagevis havde chattet og skrevet med en 14-årig pige. Han aftalte at mødes med hende på Avedøre Station. Men tre af de formodede afpressere ventede på ham, og han fik tre 'tilbud':

Han kunne blive kørt ud i skoven og blive skåret i småstykker, han kunne blive meldt til politiet og samtidigt ville de lægge det hele ud på nettet og skrive til hans eks-kone. Eller han kunne betale sig fra det.

Manden blev tvunget hjem til sin bopæl, som de tre mænd rodede igennem efter værdier, og han blev truet til at logge sig på sin netbank, så afpresserne kunne se, hvad der stod på hans konti.

Men offeret var flad som en fregne, så i stedet fik han besked på at 'skaffe' 50.000 kr. inden tirsdag klokken 20.00.

Søndag den 17. januar mødtes mændene med et andet offer på Flintholm Station i Vanløse, som også troede, han skulle have en date med en 14-årig pige, som han havde chattet og sms´et med.

Tre af de tiltalte og flere andre uidentificerede mænd ventede på ham og i forsøget på at afpresse ham for penge, blev han truet med at 'komme på skadestuen' eller i detentionen hos politiet.

Slået og sparket og truet med kniv
Manden blev slået i ansigtet og forsøgte at flygte, men han blev løbet op og slået til jorden. Han fik flere knytnæveslag i ansigtet, blev sparket på kroppen og truet med kniv.

En times tid senere blev offeret ringet op og truet til ikke at anmelde forholdet: 'Hvis du ikke anmelder det og hvis du sletter alt vores korrespondance, så vil der ikke ske dig mere,' lød det.

Lokkede mænd i sex-fælde med falske profiler af 14-årige piger

Retssagen i Glostrup kører over en række dage, hvor der er indkaldt en stribe vidner, blandt andre de otte afpressede mænd.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.