Tiltale: Stjal våben fra skytteklubber og Hjemmeværnet

Formand for skytteforening solgte ulovligt ammunition for 1,7 millioner kr., mener politiet

Medlemmer af skytteforeninger kan købe ammunition til egne våben, men det er forbudt at sælge videre til andre. Ifølge tiltalen har formanden solgt ammunition til uvedkommende for 1,7 millioner kr. Foto:
Medlemmer af skytteforeninger kan købe ammunition til egne våben, men det er forbudt at sælge videre til andre. Ifølge tiltalen har formanden solgt ammunition til uvedkommende for 1,7 millioner kr. Foto:
Følg Krimi

Våben og ammunition flød over alt, da politiet trængte ind i en lejlighed vest for København hos en formand for en skytteforening.

Han er nu tiltalt i en omfattende våbensag, som trækker tråde til flere skytteforeninger og Hjemmeværnet, der har været udsat for tyverier af våben og ammunition.

Den nu tidligere formand, der også er smidt ud af Hjemmeværnet, har ifølge tiltalen ulovligt solgt ammunition til kendte og ukendte købere for mere end 1,7 millioner kr.

Han nægter sig skyldig.

Ulovlige patronhandler
Formænd for skytteforeninger har lov til at indkøbe ammunition til de våben, som er registreret i foreningen. Men det er forbudt af sælge ammunition videre til andre købere - herunder medlemmer af andre skytteklubber.

Anklageskriftet, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, omfatter ikke mindre end 332 ulovlige forhold, og anklagemyndigheden kræver manden idømt fængsel for blandt andet tyverier og talrige overtrædelser af våbenloven.

Efterforskningen har været meget omfattende og har stået på, siden formanden blev anholdt 25. juli 2019. Han blev dengang varetægtsfængslet, men løsladt efter to uger.

Politiet kræver en masse våben, ammunition og våbendele, der blandt andet blev fundet på formandens bopæl, konfiskeret. I en parkeret varebil ved bopælen fandt politiet for eksempel 3352 skarpe patroner i fire kalibre.

Et salg af 22.000 skarpe patroner blev, ifølge tiltalen, forhindret i forbindelse med anholdelsen, mens adskillige tusinde patroner blev solgt af formanden gennem cirka syv år.

Våbentyverier
Både skytteforeninger og Hjemmeværnet har været udsat for tyverier, mener politiet.

Formanden er tiltalt for at have stjålet seks Ruger pistoler, en Smith & Wesson revolver og en salonriffel fra våbenskabet i en københavnsk skytteklub, mens Hjemmeværnet fik stjålet udrustning, våben, våbendele og ammunition.

I en anden københavnsk skytteklub fik ejeren af en pistol af mærket Alfa Combat stjålet sit våben, lyder tiltalen.

Formanden disponerede over våbenhuset i et skyttecenter, hvor politiet fandt bundstykket til en M/95 militærriffel, som Hjemmeværnet bruger, der var meldt bortkommet i 2011.

Ifølge tiltalen fik han også fingre i noget af politiets ammunition, 52 patroner Action 3. Politiet træner i den pågældende skyttecenter.

Han er også tiltalt for at have tilegnet sig våben og ammunition for 80.000 kr. fra en våbenhandler, som han havde job hos.

'Rod derhjemme'
Sagen er endnu ikke berammet ved Københavns Byret, men anklagemyndigheden har bedt om otte dage til at behandle den.

I grundlovsforhøret forklarede skytteformanden, at han havde været medlem af Hjemmeværnet siden midten af 1980´erne. Han stod uden job, og havde været på kontanthjælp i en del år.

Han havde tilladelse til at oplade ammunition i tomme patronhylstre, og han solgte en skyder 'i ny og næ' til skytter, men forventede altid, at køberen havde en våbentilladelse.

I retsmødet erkendte formanden, at det 'rodede' derhjemme, og at våben og ammunition ikke var korrekt opbevaret i våbenskabe.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til et nyt afsnit af Ekstra Bladets podcast om tidligere drabssager:

Mode-tandlægen Holger har en stor appetit på kvinder. Men da han indleder et forhold til Grethe bag ryggen på sin hustru, udvikler det sig til et trekantsdrama, der ender brutalt

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+