Tiltalt for bandeskud: Brækkede sig efter skyderi

En mand, som i følge politiet er medlem af Brothas, er i retten for at have affyret otte skud mod en LTF-relateret person. Ifølge den tiltalte var det et rent tilfælde, at han havde en pistol

Politiet på stedet efter skyderiet sidste sommer. Foto: Mogens Flindt
Politiet på stedet efter skyderiet sidste sommer. Foto: Mogens Flindt
Følg Krimi

I sommer sidste år blev en mand med relationer til LTF, skudt i ballen, efter der blev affyret otte skud i hans retning.

Nu står to mænd på henholdsvis 27 og 30 år tiltalt for drabsforsøg i Københavns Byret.

Ifølge den 27-årige var det ikke et drabsforsøg, da han affyrede otte skud mod den 26-årige, og det var desuden en improviseret handling, siger han.

Hans 30-årige storebror, som kørte bilen, havde altså, ifølge forklaringen, ingen ide om, at hans lillebror ville hoppe ud af bilen og skyde løs.

En skæbnesvanger tjeneste
Den tiltalte, som politiet mener er medlem af banden Brothas, forklarer i Københavns Byret, at han tilfældigvis havde en pistol på sig på dagen, fordi hans pusher havde bedt ham om at opbevare den.

- Jeg tog meget coke tre uger op til episoden. 1-2 gram coke om dagen. Jeg skyldte min pusher omkring 5000 kroner. Først bad han mig om at opbevare hans pistol i en uge, og jeg sagde nej. Jeg kan mærke, at han bliver sur.

Ifølge den tiltalte var pusheren meget pågående.

- Til sidst spørger han, om jeg ikke vil opbevare den til i morgen. Der er jeg så dum, at jeg går med til at opbevare den til om aftenen.

Tiltalte forklarer, at han blev betalt af pusheren for at opbevare pistolen med et gram coke og 1000 kroner.

Da anklagemyndigheden spørger ind til navnet på pusheren, svarer den tiltalte, at han ikke tør oplyse det.

Ramt i ballen
Ifølge tiltalen kom de to brødre kørende i en sort Mercedes. Den 30-årige var fører af bilen, og den 27-årige stod ud af bilen og affyrede otte skud mod den 26-årige.
Han blev ramt i ballen og i låret og kørt til Rigshospitalet af sine venner.

Storebroren har nægtet at kende noget til skyderiet. Ifølge den 27-årige råbte han bare stop! til sin storebror, hvorefter denne holdt ind til siden, og den 27-årige affyrede sine skud.  De nægter altså begge to, at skudepisoden skulle være planlagt.

Konflikt giver skærpet straf
Det er vigtigt, hvorvidt angrebet var planlagt, og om det var som hævn for tidligere episoder i bandekonflikten mellem LTF og Brothas. Det kan nemlig give skærpet straf.

Den 27-årige skytte erkender at have affyret otte skud, men nægter, at det var et drabsforsøg. Derimod var det varselsskud, som skulle skræmme den 26-årige væk.

- Jeg skød bare ved siden af ham. Han løb i retning mod en kælderskakt i nærheden. Jeg opdager overhovedet ikke, at han bliver ramt.

Efter offeret var flygtet ind i en nærliggende bygning, valgte den 27-årige at stikke af fra gerningsstedet.

- Jeg sætter mig ind i bilen igen og råber 'kør! kør! kør!' forklarer han i retten.

Efter skudepisoden flygter lillebroren til sin bolig, hvor han befinder sig de næste par timer.

- Jeg har det dårligt. Jeg brækker mig. Jeg kan ikke finde ud af, hvad fanden der foregår de næste par timer, siger han i Københavns Byret.

Københavns Byret har afsat seks dage til retssagen. Der forventes dom 11. juli.

Historisk sag: 15 bandefolk risikerer fængsel på livstid

Tiltalt for bandeskud: Brækkede sig efter skyderi

 

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.