Annonce:
Annonce:

Tiltalt for bestilling af børnesex-shows: Jeg ville hjælpe børnene

70-årig står tiltalt for 346  forhold af medvirken til voldtægter og seksuelle overgreb på små børn

Den tiltalte erkender, at han har bestilt sexshows med børn, men afviser, at der har været egentlig samlejer. PRIVATFOTO
Den tiltalte erkender, at han har bestilt sexshows med børn, men afviser, at der har været egentlig samlejer. PRIVATFOTO
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Det var for at hjælpe de fattige børn, at en 70-årig mand fra Københavns vestegn over en årrække købte sex-shows med mindreårige børn på Filippinerne sendt live over internettet til hans computer i Danmark. Han havde svært ved at sige nej til deres 'dådyr-øjne'. Og når han skrev i chatten til shows, at han var tilfreds med det, han så, så var det for at gøre børnene glade.

Det forklarede han under sin vidneforklaring i retten i dag, hvor han står tiltalt for 346 tilfælde af medvirken til voldtægter og seksuelle overgreb på små børn på Filippinerne fra hans arbejdsværelse i Danmark. Han erkender, at han har bestilt shows med børn, men nægter, at der er foregået egentlig samlejer, ligesom han anfægter børnenes unge alder.

Annonce:

Tiltalt for at bestille voldtægter af børn: Disse ting erkender han

Anklageren viste en chat, hvor den tiltalte aftalte et sexshow med en mor og hendes datter på ni og søn på ti år, hvor den tiltalte spørger: 'I se son cock inside you realy (oprindelig stavemåde, red). På dansk: 'Ser jeg virkelig din søns penis inde i dig?' Efterfølgende overfører han penge og tilkendegiver undervejs i showet, at han var tilfreds. Blandt andet ved at skrive 'wow'.

Han hævder dog alligevel, at han ikke blev seksuelt opstemt af shows med børn, og at der aldrig i nogle af de sexshows, han har set, har været egentlige samlejer, selv om det fremgik af chatten. Faktisk spurgte han ind til det og bad om, at kameraet kom derned for at tjekke, at der ikke var penetration, forklarede han.

Anklageren spurgte ind til, hvorfor han så skrev i chatten, at han godt kunne tænke sig, at det var hans penis, der var inde i kvinden.

Annonce:

- Det skriver jeg bare. Så føler jeg, at de er glade. At jeg er positivt stemt over for det, siger han.

En lejlighed i Brøndby Strand dannede ifølge tiltalen ramme om de 346 forskellige tilfælde af overgreb mod børn på Filippinerne. Foto: Jakob Jørgensen.
En lejlighed i Brøndby Strand dannede ifølge tiltalen ramme om de 346 forskellige tilfælde af overgreb mod børn på Filippinerne. Foto: Jakob Jørgensen.
 

- Får du noget seksuelt ud af det, spurgte hun.

- Det er en talemåde, jeg har i forbindelse med de her shows for at markere for dem, at jeg kommer med en positiv tilbagemelding. Det er, ligesom hvis man er på en arbejdsplads, og chefen giver en lidt ros for det, man har lavet, siger han.

Han er en ældre herre med tyndt hår og måne iført en spraglet kortærmet skjorte og blå cowboybukser. Han svarer høfligt på alle spørgsmål.

Tiltalt for bestilling af voldtægter på nettet: Sådan blev han afsløret

Han beskriver generelt sig selv som en person, der ikke kan sige nej og gerne ville hjælpe de fattige børn.

Annonce:

- Jeg har desværre den svaghed, at jeg har svært ved at sige nej, når folk beder om hjælp. Så kom de med deres dådyrøjne, forklarede han, ligesom han også sagde, at det var vigtigt for ham, at børnene i sexshows havde smil i øjnene og ikke tomme, døde øjne.

- Nogle gange var der også flere, der gerne ville være med, fordi det var mig. Fordi jeg ikke stillede krav og betingelser, forklarede han.

Han kunne dog ikke forklare, hvorfor han ikke bare betalte nogle penge til velgørenhed i stedet for at købe sexshows.

- Det er det, jeg har spekuleret på, hvorfor gjorde jeg ikke det? Jeg stod i den situation og så valgte jeg at sige ja til det, siger han.

Da anklageren igen spurgte, om han ikke kunne betale pengene uden at få en seksuel ydelse, gav han hende ret, men tilføjede:

-  Så havde jeg den opfattelse, så ville der næste dag stå 1000. Hvis jeg ikke kunne sige nej til de 1000, så havde min pengepung hurtigt været tom.

Sagen fortsætter med den tiltaltes videre forklaring.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: