Tiltalt for børneporno og voldtægt

To mænd skal i retten torsdag i Svendborg

To mænd står i retten i Svendborg torsdag tiltalt for at besidde store mængder børneporno - den ene er også tiltalt for voldtægt af en dreng.

I en periode på knap to år blev en dreng udsat for hyppige seksuelle overgreb og fuldbyrdet voldtægt af den ene af de to mænd, der torsdag står tiltalt ved retten i Svendborg, skriver fyens.dk

Kriminaliteten foregik angiveligt i 2002 til 2004 ved en skole på Østfyn.

Fyens.dk skriver, at den tiltalte mand ofte dagligt begik alle former for overgreb på drengen. Det skete også selv om drengen græd og blev syg.

Der er blevet beslaglagt over 8.000 pornografiske billeder og videofilm af unge under 18 år.