RETTEN PÅ FREDERIKSBERG: I dag fortsætter sagen, hvor to mænd er tiltalt for drabet på radioværten Nedim Yasar.
31-årige Yasar blev fatalt kvæstet af skud tidligt om aftenen 19. november 2018 på Hejrevej i København. Her havde Yasar netop deltaget i reception på bogen 'Rødder', der handler om hans tidligere liv som bandekriminel på den københavnske vestegn.
De to etnisk danske tiltalte er henholdsvis 25 og 26 år. Den 25-årige er medlem af rockerklubben Satudarah, den 26-årige er ikke.
Begge nægter sig skyldige.
Tiltalt: Jeg blev fuldgyldig rocker FØR drab
Ved dagens retsmøde er der blevet afspillet rumaflytninger, der er optaget, mens de sad varetægtsfængslet i sagen.
På en af aflytningerne giver den 26-årige udtryk for vrede rettet imod den 25-årige.
Hvorfor skulle Nedim Yasar dø?: I dag begynder retssagen
Tilfældig bilist overværede drab på radiovært
Anklageren spurgte derefter ind til aflytningen:
- Det er rigtigt, jeg har været meget på AF (den medtiltalte, red). Det var på grund af sagen, og når man bliver anholdt på sin arbejdsplads og man får at vide, at man har dræbt en, man aldrig har hørt om, så er det jo klart, man bliver sur.
Ved retsmødet erkender han, at han også har sagt, at han ville smadre Satudarah.
- Jeg havde haft lyst til at smadre hele verden, hele lortet. Jeg var frusteret over situationen, forklarede den 26-årige.