Tiltalt for drabsforsøg under strid mellem to ghetto-familier

25-årig affyrede to skud gennem vindue til rivalerne, mener anklagemyndigheden

8. marts sidste år blev der affyret to skud gennem et vindue til medlemmer fra den ene familie. Nu er 25-årig tiltalt for drabsforsøg. Foto: Miki Hedengran/Byrd
8. marts sidste år blev der affyret to skud gennem et vindue til medlemmer fra den ene familie. Nu er 25-årig tiltalt for drabsforsøg. Foto: Miki Hedengran/Byrd
Følg Krimi

En konflikt mellem to libanesiske familier i ghettoen på Motalavej i Korsør udviklede sig så dramatisk sidste år, at politiet indførte visitationszone, og statsminister Mette Frederiksen tog på besøg i bebyggelsen for at mødes med beboerne.

Det skete, da masseslagsmål, knivstikkerier, trusler og skud havde hærget Motalavej i et halvt års tid, hvor politiet satte ind med masseanholdelser og tåregas for at genoprette roen.

Retten i Næstved tager torsdag hul på en retssag, hvor en 25-årig mand er tiltalt for drabsforsøg på medlemmer af den rivaliserende familie.

Episoden var med til at eskalere konflikten, da der 8. marts sidste år klokken et om natten blev affyret to skud gennem et vindue i en stuelejlighed, hvor der opholdt sig flere personer.

Ingen blev dog ramt, men et projektil borede sig ind i en væg.

Blodig familie-fejde i ghetto

Sigtelse frafaldet
Den 25-årige og hans 44-årige mor blev varetægtsfængslet efter skyderiet. Kvinden blev sigtet for at have planlagt attentatet, men sigtelsen mod hende er nu opgivet. Den 25-årige søn nægter sig skyldig.

Hvis ikke nævningetinget kender den 25-årige skyldig i drabsforsøg, har anklageren rejst en sekundær tiltale for at have bragt andres liv i nærliggende fare. Han er desuden tiltalt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Anklagemyndigheden tager forbehold for, at den 25-årige skal have en anden sanktion end straf, fordi en mentalundersøgelse har vist, at han ikke er strafegnet.

Der er afsat fire dage til retssagen, hvor dommen ventes 16. februar.

Der skal afhøres 13 vidner i sagen, blandt andet om den 25-åriges færden i forbindelse med skyderiet.

Konflikten mellem de to libanesiske familier bliver ikke genstand for en særlig bevisførelse, oplyser anklager Charlotte B. Skovmand.

– Der er enighed mellem de to familier om, at de har en strid, siger anklageren.

Massiv bevogtning
Politiet tager ingen risici under retssagen, og der vil være massiv sikkerhed.

Ekstra Bladet beskrev i august sidste år, at de to stridende familier fordeler sig i en række opgange på Motalavej med den ene part i ulige numre og den anden part i opgange med lige numre.

En kærlighedshistorie mellem en 20-årig kvinde fra den ene familie og en mand fra den anden spiller en central rolle i konflikten, oplyste kilder dengang.

Den forelskede kvindes familie modsatte sig forholdet.

Mette modtaget som dronning i indvandrerghetto

Masseslagsmål: Op mod 40 personer i slåskamp

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind