Tiltalt for sexovergreb på drenge: Legede S, P eller K-leg med sine ofre

To mænd på 31 og 21 år er tiltalt for en række grove sexovergreb på drenge helt ned til ni år

Under legen lykkedes det en 31-årig mand at modtage seksuelle ydelser fra to af drengene. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Under legen lykkedes det en 31-årig mand at modtage seksuelle ydelser fra to af drengene. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Følg Krimi

Ved hjælp af ungdomslegen 'S, P eller K', som af børn og unge bruges til sjove og til tider grænsesøgende udfordringer, forsøgte en 31-årig mand at skaffe sig både oral- og analsex med drenge helt ned til ni års-aldren.

Det fremgår af anklageskriftet mod den 31-årige, som sammen med en 21-årig mand er tiltalt for en lang række seksuelle overgreb på i alt otte drenge i alderen 9 til 14 år.   

Under sandhed og konsekvens-legen lykkedes det ifølge det flere siders lange anklageskrift den 31-årige at modtage seksuelle ydelser fra to af drengene.  

Det er anklagemyndighedens påstand, at flere af de mange overgreb ikke skete under tvang, men at de to mænd i stedet brugte deres psykiske og fysiske overlegenhed, når de begik voldtægt og andre forbrydelser imod de mindreårige drenge.

Sagen begynder tirsdag i Retten i Svendborg, hvor anklager i sagen, Peter Nygaard-Hansen vil forsøge at få lukket dørene under det meste af sagen.

- Det vil jeg gøre af hensyn til de mange ofre i den her sag. Det er helt normalt, at man lukker dørene, når ofre giver forklaring, men jeg vil overveje, om jeg også vil bede om lukkede døre, når de tiltalte skal forklare sig, siger Peter Nygaard-Hansen.

Det er yderst sjældent, at offentligheden ikke kan få adgang til tiltaltes forklaring under en straffesag, men i enkelte tilfælde kan dommeren vurdere, at forklaringen kan være så krænkende for offeret, at man lukker dørene.

Peter Nygaard-Hansen ønsker af samme årsag ikke at nævne, hvordan mændene er kommet i kontakt med deres ofre.

De to tiltalte nægter sig skyldige i de voldsomme anklager. På Facebook fremstår de to som kærester, ligesom de begge er registreret på samme adresse på Fyn.

I anklageskriftet nævnes tvang kun i to af de i alt 13 forhold. Et enkelt forhold omfatter også besiddelse af børneporno.

I tiltalen beskrives det også, hvordan overgrebene i flere tilfælde stod på over adskillige måneder. Overgrebene tæller om både anale samlejer og anden seksuel forhold end samleje og blufærdighedskrænkelser.

Nogle gange er overgrebene sket under køreture. Andre gange på stranden i Nyborg, i en cykelkælder og i private hjem. Enkelte forhold går helt tilbage til 2009.

Sagen er rejst som en nævningesag af Statsadvokaten i Viborg. Det betyder, at man mener, at der er udsigt til en straf på fængsel i fire år eller mere.

Men de tiltalte har fravalgt nævninger, så sagen vil blive behandlet af en almindelig domsmandsret - altså af en juridisk dommer og to lægdommere.

Dommen ventes i begyndelsen af oktober.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+