Annonce:
Annonce:

Tiltalt for sugardate-voldtægt: Var uenige om betaling

Mand er tiltalt for at have tvunget en ung kvinde til samleje og oralsex i sin bil

En herboende tysker er tiltalt for at have voldtaget en 17-årig pige på parkeringspladsen ved Skudehavnsvej 27 i Nordhavn i København. Foto: Emil Agerskov
En herboende tysker er tiltalt for at have voldtaget en 17-årig pige på parkeringspladsen ved Skudehavnsvej 27 i Nordhavn i København. Foto: Emil Agerskov
Annonce:
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En aftale om betalt sex på datingsitet Sugardating.dk er endt i en tiltale for voldtægt mod en mand sidst i tyverne.

Han nægter sig skyldig og forklarede i retten, at det eneste tidspunkt, der var uenighed mellem ham og den unge kvinde var, da hun efter otte minutters seksuel akt i hans Toyota Aygo med barnesæde på bagsædet sagde: 'nu er tiden vist gået'.

De havde ellers aftalt en halv time.

Derfor var der også uenighed om betalingen bagefter, forklarede den tiltalte, der er en nydelig ung mand i lyseblå skjorte og beige bukser med flere familiemedlemmer på tilhørerpladserne.

Tysk far kræves udvist for sugardate-voldtægt

Annonce:

Det er ikke en tvist, hvorvidt de to har haft samleje eller ej på en parkeringsplads ved Skudehavnsvej i Nordhavn i København 28. maj i år omkring klokken 22.45, men om hvorvidt den tiltalte har tvunget den 17-årige kvinde til samleje, revet hende i håret og presset hendes hoved ned mod hans lem, selvom hun sagde 'stop' og 'nej'.

Halv time for 4000
Det var den tiltalte, der skrev til den unge kvinde på sugardating-sitet, om hun havde lyst til at ses for 4000 kroner. Til det svarede hun 'ikke nok, søde' og skrev senere '8000 for en time. 7000 for en halv.'

'Lad os sige en halv', svarede den nu tiltalte efterfulgt af en smiley.

Han troede, at hun var over 18 år, fordi det er aldersgrænsen for at oprette sig på Sugardating.dk, og hendes profilnavn bestod af et kvindenavn og tallet 94, som den tiltalte forklarede, at han opfattede som hendes fødselsår.

Han hentede hende og forklarede, at hun havde en tydelig jysk dialekt, og ifølge den tiltalte sagde, at 'hun var herovre for at se, om de københavnske mænd var lidt mere gavmilde.'

Ifølge den tiltale forhandlede de om prisen igen, da hun havde sat sig ind i hans bil, fordi han alligevel ikke var villig til at betale den pris, de havde aftalt. Han foreslog 4000 kroner for en halv time.

Annonce:

- Det har hun ikke noget problem med. Mit indtryk var også, at hun syntes, det var højt sat fra starten, sagde den tiltalte.

Hun fik ifølge den tiltalte 2000 kroner i kontanter. Men sagde meget hurtigt, at tiden var gået, forklarede han.

 

Smidt ud af bilen

Da de drejede ud fra parkeringspladsen, bad kvinden ham overføre resten af pengene. Og så begyndte uenigheden, fordi han ikke ville betale flere penge.

- Jeg syntes, det var lidt småsnyderi. 2000 for otte minutter, syntes jeg, var helt fair, forklarede han og tilføjede, at han ikke blev hverken aggressiv eller højtråbende, men kontant til sidst.

- Jeg sagde, at hvis du har det på den måde, synes jeg bare, at du skal skride ud af bilen. Hun smækker døren hårdt. Det er selvfølgelig heller ikke okay, at jeg ikke kører hende, sagde han.

- Synes du, at det er i orden ikke at betale alle de penge, der er aftalt, spurgte anklageren.

Annonce:

- Jeg har tænkt meget over min færden på den side. Nej, det synes jeg ikke, sagde han og fortalte, at han selv var blevet snydt på sitet, og at det har givet nogen mistro.

- Hvis jeg ikke følte, der blev levet op til det, der blev aftalt, så havde jeg heller ikke problemer med ikke at betale det, der blev aftalt, forklarede den tiltalte.

Ud over det er han nåede frem til, at det er 'noget juks', at han overhovedet er på den side i hans alder. Men da han oprettede sig i januar var det med det forsæt, at han gerne ville have noget uformelt, men ikke direkte prostitution.

- Men efter corona blev jeg hjemsendt og havde rigtig meget fritid, så det var nok lidt ensomt. Der tog det fart, og det blev de hurtige møder. De fleste var selvfølgelig gode – få var ikke så gode, sagde han.

Efter mandens udlægning er sagen, er kvinden kommet med sin forklaring. Det er sket bag lukkede døre.

Den tiltalte er tysk statsborger, men taler perfekt dansk. Han kræves udvist, hvis han kendes skyldig.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: