RETTEN PÅ FREDERIKSBERG: Sagen om drabet på radioværten Nedim Yasar begyndte mandag formiddag, og efter anklagerens forelæggelse i sagen, er det blevet tid til at de to tiltalte skal forklare sig.
I sagen er 25-årige MS tiltalt for at have kørt flugtbilen, mens 26-årige AF er tiltalt for at have affyret de dræbende skud imod 31-årige Nedim Yasar. Begge nægter sig skyldige.
Drabstiltalt:- Vi skulle købe Viagra-piller
AF er fuldgyldigt medlem af Satudarah, og det har tidligere været beskrevet, at han opnåede denne status i rockerklubben i begyndelsen af december - altså kort efter drabet på Nedim Yasar.
Det har været antydet, at det fulde medlemsskab eventuelt kunne være takken for at have deltaget i drabet.
Men ved dagens retsmøde forklarer AF, at der var en særlig grund til, at det 5. december 2018 kom frem, at han nu var fuldgyldigt medlem. Faktisk - forklarede han ved dagens retsmøde - var han allerede fuldgyldigt medlem, da det blev offentliggjort.
Hvorfor skulle Nedim Yasar dø?: I dag begynder retssagen
Nedim Yasar blev dræbt tidligt om aftenen 19. november.
Ved dagens retsmøde forklarede han, at han var blevet fuldgyldigt medlem i begyndelsen af november, eller i slutningen af oktober. Der havde han dog ligget syg, og derfor var bekendtgørelsen blevet udskudt.
Tilfældig bilist overværede drab på radiovært
Begge tiltalte har forklaret, at ingen af dem kendte Nedim Yasar.
- Jeg hørte først om ham, da alle de artikler om drabet kom, fortæller AF.