Tiltalt syrienkriger om Omar: Han er enhver muslims forbillede

Den terrortiltalte Hamza Cakan gemte flere billeder på sin telefon og computer, der hyldede militant islamisme og den afdøde terrorist Omar El-Hussein

Hamza Cakan fulgte den afdøde terrorist Omar El-Husseins ligtog, mens han lovpriste terroristen for sine gerninger. Foto: Bitsch
Hamza Cakan fulgte den afdøde terrorist Omar El-Husseins ligtog, mens han lovpriste terroristen for sine gerninger. Foto: Bitsch
Følg Krimi

Retten i Glostrup (Ekstra Bladet): Da den 24-årige Hamza Cakan 18. marts sidste år blev anholdt af Vestegnenes Politi fandt efterforskerne en række forstyrrende billeder på dansk-tyrkerens computer, telefon og mobiltelefon.

Anklager Natalja Lindberg har torsdag morgen således fremvist billeder og video, der blandt andet viser den 21-årige terrorist Omar El-Hussein død i sin kiste.

Flere advarede politiet om tiltalt syrienkriger

En anden video, som den 24-årige tiltalte syrienkriger ifølge anklagemyndigheden først redigerede og senere lagde op på Facebookgruppen 'Allah ved Bedst', viser Omar El-Husseins ligtog fra moskeen til den muslimske gravplads i Brøndby.

Videoen er optaget gennem forruden på en bil, der kører bag den sorte rustvogn, mens en stemme siger:

’Vores bror ligger foran os. Han er i Janna. Nu ikke sig', han er død. Han er hos Allah nu. Den her bror skal være et forbillede til en hver muslim.’

I et nyt klip fortsætter stemmen, som anklagemyndigheden mener, tilhører den 24-årige Hamza Cakan, tidligere kendt som Enes Ciftci.

’Kære brøde og søstre så kører Omars begravelses vogn foran os. Døden har ingen alder og den spørger ikke ind til os.

Den 24-årige er i forbindelse med videoen tiltalt for at billige terrorhandlinger. Med videoen fulgte et opslag på den lukkede Facebookgruppe, hvor den 24-årige ifølge anklagemyndigheden skrev:

Anklager: Tiltalt syrienkriger blev forlovet mellem kampe

’Åh mennesker. Kig på kisten. I dag Omar. I morgen os. Enhver sjæl skal smage døden. Må Allah acceptere vores bror! Må den påmindelse vække en hver. Og må vi alle vende oprigtigt tilbage til Allah. Wallah den mand har rystet Danmark MashAllah. Og bak jeres bror. Må vi in Shaa Allah få flere brødre som Omar. Som ofret sit liv på Allah og hans profet.'

Den 24-årige erkender, at det er hans stemme, som kan høres på videoen.

Anklage: Tiltalt syrienkriger hyldede Omar

Udover lovprisningen af Omar El-Hussein gemte den 24-årige dansk-tyrker tilsyneladende også på en række billeder af tilskadekomne børn fra Syrien. Et af billederne viser et barn, som bløder fra hovedet med teksten: 'Du er ligeglad, fordi jeg ikke er dit barn,ikke?'

Hamza Cakan er den første i Danmark, som er tiltalt for at have ladt sig hverve af Islamisk Stat. Ifølge anklagemyndigheden har han været i Syrien i fire måneder i 2013 for at kæmpe for terrororganisationen, ligesom han igen forsøgte at tage til det krigsramte land i dagene op til hans anholdelse sidste år.

Han nægter sig skyldig.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde