Tiltaltes manifest: ’Vi har brug for flere massemordere’

27-årig understreger i afhøring i retssag, at hans udtrykte ønske om at slå mange mennesker ihjel var en fantasi

Borremose Efterskole er en af de tre skoler, som den 27-årige mand specifikt har indhentet informationer om i forbindelse med sin plan om masseskyderier. Foto: René Schütze
Borremose Efterskole er en af de tre skoler, som den 27-årige mand specifikt har indhentet informationer om i forbindelse med sin plan om masseskyderier. Foto: René Schütze
Følg Krimi

RETTEN I AALBORG (Ekstra Bladet): ’Vi har brug for flere massemordere og seriemordere til at regulere menneskeheden’.

Blandt andet sådan skrev en 27-årig mand fra Hobro, som i et nævningeting ved Retten i Aalborg er tiltalt for gennem flere år at have planlagt masseskyderier og drab på børn på tre forskellige skoler i Nord- og Østjylland.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Ekstra Bladet giver en opdatering på sagen efter en dag i retten
 

Skolerne er Tilst Skole ved Aarhus og de nordjyske Mariagerfjord Idrætsskole og Borremose Efterskole.

Den spinkle, langhårede nordjyde har siden mandag morgen i den store nævningesal i domhuset i Aalborg svaret på spørgsmål fra specialanklager Kim Kristensen, som langt ud på eftermiddagen fortsat afhører den tiltalte.

Det er under sagens første af i alt fem retsdage kommet frem, at den 27-årige mand i en periode mellem 2015 og frem til sommeren 2019 på engelsk skrev hundredvis af sider i et voldsomt manifest, hvis kerne var, at han havde et brændende ønske om begå massedrab.

Breivik som forbillede
Med blandt andre den norske massemorder Anders Breivik som forbillede.

Den tiltalte har under afhøringen givet udtryk for, at det hele var ren fantasi. At det var noget han gjorde for at få svære tanker ud af sit hoved.

Men at han først langt hen i forløbet, mens det gigantiske manifest blev udformet – omtrent tre et halvt år efter, at han begyndte på at skrive det – blev klar over, at det rent faktisk ’bare’ var en fantasi.

- Jeg havde nogle tanker og fantasier om at slå mennesker ihjel. Men i august 2018 begyndte det at gå op for mig, at det var en fantasi, jeg havde. På det tidspunkt havde jeg udlevet det så mange gange i hovedet, at der ikke længere var mere dopamin tilbage. Der var ikke længere motivation til at gøre det, sagde han.

Og tilføjede i samme åndedrag, at 'det hele var en fantasi'.

Arbejdede frem mod 'V-Day'
Det er yderligere kommet frem, at den tiltalte gennem godt tre år arbejdede frem mod en ’Hævnens Day’.

’V-Day’ – Vengeance Day – kaldte han det.

Og V-Day skulle være netop i august 2018. Han havde forinden blandt andet anskaffet en bil til formålet.

Ligesom han på et tidspunkt havde et ønske om at blive 'historiens største massemorder'.

Men han forklarede altså, at han havde haft tankerne så intenst og gennemlevet det i hovedet så mange gange, at motivationen var forsvundet.

- Jeg har aldrig ville gøre det rigtigt, sagde han.

På trods af forklaringen er det et faktum, at han langt hen i 2020 søgte på internettet i relation til potentielle skoleskyderier.

Ligesom han undervejs indsamlede specifikke informationer både på internettet og under fysisk rekognoscering ved skolerne om deres åbningstider, ringetider og elevantal.

Den tiltalte er i en mentalerklæring blevet betegnet som sindssyg eller med en afvigende karakter.

Bestilte kraftig riffel på 'darknet'
Han blev anholdt 16. december 2020, efter han tre dage forinden på internettets ’darknet’ havde afgivet købsordre på en halvautomatisk kraftig riffel af typen AR-15.

Et våben med en skræmmende effekt, hvis det skulle komme i de forkerte hænder.

Et halvt år forinden havde politiet ransaget hans lejlighed og konfiskeret to – lovlige – pistoler af mærkerne Glock og Colt samt tilhørende skarp ammunition.

Ved den lejlighed blev han ikke anholdt men kørt til psykiatrisk skadestue til behandling.

De to pistoler havde han tilegnet sig flere år tidligere i forbindelse med sit medlemskab af en skytteforening i Vendsyssel, hvor han også havde indlært skydefærdigheder.

Under specialanklager Kim Kristensens afhøring af ham erkendte den 27-årige, at han på daværende tidspunkt tilegnede sig skydefærdigheder, delvis fordi han dengang havde et ønske om at begå masseskyderier.

Nægter sig skyldig
Han nægter sig skyldig i den alvorlige tiltale.

Anklagemyndigheden nedlægger påstand om anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden tidsfastsættelse, hvis mandes kendes skyldig.

Der er afsat fem dage til nævningesagen med forventet dom i begyndelsen af februar.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+