Tip fra borger fælder voldsmand

Den mand, som Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyste tidligere mandag, er blevet anholdt

Denne mand er i dag blevet anholdt og sigtet for vold (Politifoto)
Denne mand er i dag blevet anholdt og sigtet for vold (Politifoto)

Tidligere mandag efterlyste politiet en mand, der formodes at stå bag umotiveret vold på en tankstation i Esbjerg.

Nu er manden blevet anholdt i centrum af samme by.

Ifølge politiet skete anholdelsen på baggrud af et tip fra en borger, der genkendte manden på de billeder, som politiet udsendte tidligere.

Manden blev kort før klokken 12, og det skete uden dramatik.

Politiet oplyser desuden, at manden er 29 år og har bopæl i Esbjerg.

Voldsepisoden skete lørdag 15. oktober om morgenen kort efter klokken 05.00, og Esbjerg Lokalpoliti vurderede, at det var gerningsmanden, der var på billederne.

Derfor gik de ud med billeder til offentligheden for at få hjælp.