To 12-årige drenge sigtes for voldtægt mod lille pige på skole

Folk i Sydney chokerede over anholdelserne af de unge gerningsmænd

Drengene blev anholdt og bragt til denne politistation i Sydney. Foto: Google Maps
Drengene blev anholdt og bragt til denne politistation i Sydney. Foto: Google Maps
Følg Krimi

Befolkningen i Sydney er oprørte efter at australske medier har berettet om, at to drenge på kun tolv år angiveligt flere gange har voldtaget en pige på under ti år.

Voldtægterne og de seksuelle overgreb er ifølge politiet i Sydney sket på en skole i million-byen.

Flere medier oplyser, at pigen kun er seks år gammel.

For at beskytte sex-offeret og de to mistænkte drenge har medierne ikke navngivet den skole, hvor overgrebene er sket.

De to drenge blev anholdt tirsdag. Politiet mener, at voldtægterne fandt sted for en måneds tid siden.

Grove sex-krænkelser
En særlig politi-enhed, som kun arbejder med overgreb på børn, har efterforsket sagen. Politiet fik et tip fra skole-myndighederne i byen.

Den ene af drengene er - ifølge flere australske medier - sigtet for fire tilfælde af grove seksuelle overgreb og to tilfælde af voldtægt - eller samleje - med en pige under ti år.

Den anden af drengene er sigtet for to tilfælde af to tilfælde af grove seksuelle overgreb og samleje med pigen.

Skal beskyttes
Efter afhøring er de to drenge nu løsladt mod kaution. De skal i retten i en særlig børne-domstol den 22. september og den 20. oktober.

Forældrene på den omtalte skole er blevet orienteret. Politiet har indskærpet, at ikke mindst den lille pige skal beskyttes i forhold til genkendelse i offentligheden.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag