To anholdt for drab i frisørsalon

Fremstilles i formiddag med begæring om varetægtsfængsling

Følg Krimi

Politiet på Københavns Vestegn har anholdt to mænd, der sigtes for skud-drabet 3. december i en frisørsalon på Islevbrovej i Rødovre, hvor en 17-årig bulgarsk statsborger blev dræbt. Han arbejdede som frisør i salonen.

En 28-årig blev hårdt kvæstet, men overlevede, og en 15-årig dreng, der var kunde i salonen, blev skudt i en hånd. Det ene offer blev ramt af skud i maven, det andet af skud i halsen.

De anholdte er 29 og 34 år. De er begge godt kendt af politiet med relationer til bandemiljøet.

To maskerede mænd i sort tøj kom ind i frisørsalonen og affyrede skud, hvorefter de flygtede til fods. Et vidne beskriver, at der blev affyret tre-fire skud.

Efterforskningsleder Henrik Hougaard bekræfter overfor Ekstra Bladet, at politiet har anholdt to personer, men han ønsker ikke forud for grundlovsforhøret, der starter klokken 9.30, at give flere oplysninger.

Drabet i frisørsalonen kædes sammen med de øvrige skyderier i bandemiljøet i december.

Status på de vilde skyderier

 

Torsdag 2. december

Et 27-årigt medlem af gadebanden NNV bliver dræbt af skud på Sorgenfrigade på Nørrebro i København klokken cirka 1630. Samme aften blev to mænd, en 18-årig og en 21-årig anholdt. 21. december blev yderligere to mænd sendt bag tremmer. Politiet mistænker mindst seks konkrete personer i sagen, fremgår det af en sigtelse.

Fredag 3. december

To gerningsmænd trænger ind i en frisørsalon på Islevbrovej i Rødovre og affyrer skud kort efter klokken 11.30. En 17-årig bulgarsk dreng, der arbejder som frisør, bliver dræbt. En 15-årig dreng, der sidder i frisørstolen bliver ramt af skud i hånden, mens en 28-årig mand, der er bosat i Sverige, bliver alvorligt såret. Ingen er anholdt.

Lørdag 4. december

En 39-årig mand bliver ramt af skud i nakke/halsregionen, da en gerningsmand affyrer skud i en vandpibecafé på Åboulevard på Frederiksberg. Skyderiet foregår klokken 21.30, mens caféen er fyldt med gæster. Gerningsmanden flygter efterfølgende fra stedet. En er anholdt. Politiet mener ikke, at denne sag har direkte sammenhæng med de andre skyderier.

Tirsdag 7. december

Klokken 1 om natten stopper en skudsåret mand en tilfældig bil på ringvejen ved Hækmosen i Herlev. Bilisten kører den sårede til en nærliggende skadestue, og da politiet kort efter undersøger området ved Hækmosen, finder de en skuddræbt mand. Kort efter anholder og sigter politiet en 41-årig mand i sagen, men efter politiets afhøring bliver han løsladt.

Onsdag 15. december

Omkring klokken 16 bliver en mand dræbt af skud på en parkeringsplads i Bunkeflostrand i Malmø. Offeret er en 25-årig dansk statsborger. Ifølge svensk politi flygter gerningsmændene fra stedet i en mørk bil på udenlandske plader. Fire er fængslet i forbindelse med sagen. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er et 26-årigt højtstående medlem af gadebanden NNV blandt de anholdte.

Blomster blev lagt foran salonen, for at mindes den afdøde 17-årige mand. Foto: Kenneth Meyer
Blomster blev lagt foran salonen, for at mindes den afdøde 17-årige mand. Foto: Kenneth Meyer

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Retsmedicineren Asser H. Thomsen har kortlagt og analyseret 1417 drab begået i Danmark fra 1992 til 2016. Hør om hans arbejde i den nye udgave af Afhørt herunder eller i din podcastapp.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.