Annonce:
Annonce:

To anholdt for drab på 47-årig i kolonihave

Politiet har fået et gennembrud i sagen om den døde mand i kanalen ved Christiania. Svenskere blev måske afstraffet, fordi de brugte kolonihavehus som varmestue.

Video fra gerningsstedet. Video: Jakob Jørgensen
Annonce:
Følg Krimi

Politiet har fået et gennembrud i opklaringen af drabet på en 47-årig svensker, der i påsken blev fundet gennembanket og druknet i en kanal ved Christiania.

Det bekræfter vicepolitiinspektør Jens Møller, afdelingen for Personfarlig Kriminalitet.

- Vi har i går morges anholdt to unge mænd på 20 og 21 år, der sigtes for drab og grov vold efter straffelovens § 245, siger Jens Møller til Ekstra Bladet. Anholdelserne skete kl. 09.23 i går.

De sigtede fremstilles onsdag morgen i Københavns dommervagt med begæring om varetægtsfængsling, mens politiet leder en mulig tredje gerningsmand. Derfor vil anklager Anders Larsson begære dørlukning ved grundlovsforhøret.

Annonce:

Den 47-årige svensker blev fundet død i kanalen ved Vennelyst skærtorsdag den 13. april. Han havde været udsat for grov stump vold ved slag og spark, men dødsårsagen var drukning.

Svensker fundet druknet ved haveforening: Tæskehold jages

Ligfundet skete efter at den afdødes 32-årige kammerat, også svensker, havde henvendt sig til Københavns politi ved middagstid torsdag, efter at han var blevet udskrevet fra hospitalet. Han kunne ikke finde sin 47-årige kammerat, og politiet indledte derfor en eftersøgning og fandt ham død i kanalen.

De to anholdte sigtes for grov vold mod den 32-årige og for drabet på hans 47-årige kammerat.

Mand fundet banket og dræbt: Druknet i voldgrav

Den 32-årige forklarede, at han og kammeraten uden tilladelse havde overnattet i et af kolonihavehusene i Vennelyst. Onsdag den 12. april kort før klokken 22 blev den 32-årige overfaldet omkring Christiania. Han fik bank og blev smidt i kanalen, men reddede sig selv op, og blev i ambulance kørt til behandling på hospitalet.

Annonce:

Politiet formoder derfor, at det samme skete for den 47-årige svensker, men i hans tilfælde blev overfaldet fatalt. Efter den 32-åriges forklaring efterlyste politiet et 'tæskehold' på tre mand, der alle blev beskrevet som muskuløse danskere cirka 30 år.

De anholdte skal have tilknytning til området ved Vennelyst og Christiania, erfarer Ekstra Bladet. Politiet kender til dem i forvejen.

Mand fundet død i voldgrav: Nu afslører politiet sin teori

De to anholdte er etniske danskere. Den ene har udtalt sig til politiet under afhøringen i går, den anden har ikke, men af hensyn til begæringen om dørlukning vil vicepolitiinspektør Jens Møller ikke sige, hvordan de sigtede forholder sig til sigtelsen.

Det formodede motiv til forbrydelsen er, at de to svenskere havde skaffet sig adgang til et af kolonihavehusene i Vennelyst for at overnatte. Beboerne i området er godt trætte af romaer og østeuropæere, der bryder ind i husene og bruger dem som 'varmestuer'.

Annonce:

Ifølge Jens Møller kan der være tale om, at de to svenskere tilfældigt blev opdaget som ubudne gæster, og at gerningsmændene ville statuere et eksempel - som imidlertid gik helt over gevind.

Den 47-årige havde voldsomme læsioner og spørgsmålet er, om han selv er faldet i vandet, fordi han har været omtumlet af volden, eller om han blev kastet i vandet af voldsmændene, som dermed begik et drab.

Foreløbig antager politiet, at de tre voldsmænd kastede den 47-årige i vandet, fordi hans 32-årige kammerat blev udsat for præcist det samme, men fik reddet sig selv op.

Området plaget af indtrængere
Efter ligfundet i påsken besøgte Ekstra Bladet haveforeningen, der adskilt af kanalen er nabo til området 'Dyssen', som hører til Christiania.

Ud over en række huse rummer 'Dyssen' også flere parallelle stier og et langt grønt område ud til kanalen, hvor så haveforeningen Vennelyst ligger på den anden side.

Annonce:

Her fortalte en række haveejere, hvordan haveforeningen igennem en længere periode havde været plaget af især romaer og østeuropæere, der er trængt ind i mange af foreningens huse, hvor de overnatter og ved flere lejligheder har stjålet inventar.

- Vi har forsøgt at råbe politiet op. Men de kommer aldrig, når vi ringer og fortæller om problemerne. Så har de aldrig tid, fortæller flere af beboerne sammenstemmende.

Derfor er en stor del af de små hyggelige havehuse nu udstyret med gitre, træplader og stærke hængelåse, der skal sikre mod indtrængere.

Også det grønne område overfor Vennelyst er opholdssted for de tilrejsende østeuropæere, hvor de mødes for at drikke og larme.

- Jeg går tur med min hund derovre. Og ofte ligger der efterladenskaber fra lomme- og tasketyverier. Tomme punge, tasker, nøgler forskellige former for identitetskort, fortalte en ældre kvinde.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: