To anholdt i Belgien: Mistænkt for at planlægge terror nytårsaften

Personerne blev anholdt søndag og mandag

Foto: AP
Foto: AP

Belgisk politi har anholdt to personer for at planlægge terror i Bruxelles Nytårsaften. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to mænd er blevet anholdt i forskellige dele af landet søndag og mandag, oplyser statsanklagerne.

Seks mennesker er indtil videre blevet hevet ind til afhøring, efter belgisk politi har ransaget flere huse i Bruxelles og Liege. Fire er dog allerede blevet løsladt igen.

Ifølge Reuters fandt politiet militær-tøj og propaganda-materiale fra Islamisk Stat.

Der blev dog ikke fundet nogen våben eller eksplosiver, og ifølge statsanklagerne linkes det ikke til terrorangrebet i Paris i november, hvor 130 mennesker mistede livet.

Bruxelles har været i forhøjet beredskab siden terrorangrebene i Paris i november. Her får helt almindelige mennesker gennemlyst deres biler i dagene efter. (Video: AP)

1 af 2 
2 af 2 Foto: AP