En lastbil og en varevogn er tidligt torsdag morgen involveret i et uheld på Sønderjyske Motorvej i nordgående retning nord for frakørsel 68 Vojens.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Motorvejen har tidligere på morgenen været spærret, men omkring 7.30 oplyser Vejdirektoratet, at der nu er ryddet op på stedet.
Politiets vagtchef fortæller til Ekstra Bladet, at der ikke er nogen, der er kommet alvorligt til skade.
Årsagen til uheldet er endnu uvis, men det er muligt, at det skyldes glat føre, da der er en del glatte veje i området.
- Der ligger lidt sne på vores kanter, så vi vil selvfølgelig tilråde folk til at være forsigtige og køre efter forholdene, siger vagtchefen.