To biler kørt frontalt sammen i befærdet kryds - To tilskadekomne

Sammenstød mellem to biler i Vallensbæk

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

To biler er søndag klokken 17.38 stødt frontalt sammen i Vallensbæks mest befærdede kryds - krydset Vallensbæk Torvevej/Søndre Ringvej.

Det oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi, Thomas Christensen.

Endnu er der ikke klarhed over uheldets omfang, men der er via alarmcentralen anmodet om ambulancehjælp til mindst to tilskadekomne.

- En er fastklemt, en anden er tilskadekommen. Det er alt, hvad jeg har lige nu, siger Thomas Christensen til Ekstra Bladet.

- Det har været nødvendigt at klippe den ene af de tilskadekomne fri fra et køretøj, fortæller Thomas Christensen klokken 18.10 til Ekstra Bladet.

På twitter opfordrer politiet til, at man viser hensyn omkring uheldsstedet.