Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)
En mand er alvorligt kvæstet og er derfor blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet. Tre andre personer er bragt til behandling på sygehuset i Køge, oplyser politiet.
Ulykken skete omkring klokken 10 mellem Rønnede og Faxe, da en af bilerne tilsyneladende kørte over i den forkerte side af vejen.
Værst gik sammenstødet ud over chaufføren i den bil, der var kommet på afveje.
- Han var alene i bilen. Det er ham, der er blevet fløjet til Rigshospitalet, siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ved middagstid kender han ikke den præcise tilstand hos de tre personer, der sad i den anden bil.
Umiddelbart efter uheldet var Faxevej helt spærret. Et par timer senere fortæller vagtchef Anders Mikkelsen, at vejen inden længe gerne skulle kunne åbnes igen.
Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)