To biler kørt frontalt sammen

De involverede i ulykken er kørt på sygehuset

Se video fra området her (Video: Local Eyes)

To biler har søndag aften været involveret i en ulykke på Kongevejen i Rudersdal.

Se mere video på localeyes.dk

- Det eneste, vi ved, er, at to biler er kørt frontalt sammen. De er kommet fra hver sin retning, men om den ene er kørt i det forkerte spor, eller om de har ramt hinanden på midten, det ved vi ikke endnu, siger vagthavende ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnestad.

Politiet ved endnu ikke, hvad der er sket med de involverede, eller hvor mange det drejer sig om.

- De involverede er kørt på sygehuset, men vi ved ikke, hvad deres tilstand er, siger vagthavende.

Der bliver i øjeblikket ryddet op ved ulykken, men vejen er ikke længere spærret.