To busser kørte sammen: Mand i kritisk tilstand

En 76-årig mand, der onsdag blev kvæstet i en trafikulykke ved Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse, er i kritisk tilstand

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En rutebus er onsdag eftermiddag kørt sammen med en minibus, og nu er føreren af minibussen i kritisk tilstand.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

- Manden er blevet bragt til Odense Universitetshospital med brysttraume, og hans tilstand er kritisk, siger vagtchef Ole Christoffersen til Ekstra Bladet.

Tidligere har vagtchefen fortalt, at ulykken skete på Skælskørvej nær Fuglebjerg.

Ifølge politiet gik da galt, da en mindre minibus fra flextrafik skulle krydse vejen, men af en eller anden mærkelig grund overså den de modkørende.

- Det ender med, at den kører ud foran rutebussen, siger vagtchef Ove Christoffersen til Ekstra Bladet.

I alt befandt der sig fire-fem passagerer i rutebussen, mens der kun var en person i flextrafik-bussen.

Ulykken skete klokken 14.58 nær Fuglebjerg mellem Næstved og Slagelse.

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk