To dømt i sag om pistol og ydmygelsesvideo

To 23-årige dømt i sag om pistol, men slap for skærpet straf efter bandeparagraf

Retten i Glostrup har fredag afsagt dom i en sag om pistol og besiddelse af en såkaldt ydmygelsesvideo.

Konkret var begge de anklagede tiltalt for våbenbesiddelsen, mens kun den ene var tiltalt for at have besiddet videoen.

Begge er 23 år. Den ene tiltalte er etnisk dansker, mens den anden har anden etnisk baggrund.

Indledningsvist mente politiet og anklagemyndigheden, at sagen trak tråde til bandemiljøet, og derfor var duoen tiltalt efter bandeparagraffen.

Ved dagens retsmøde fik den ene tre års fængsel, mens den anden blev kendt skyldig. på grund af forskellige omstændigheder får han først sin dom ved senere lejlighed.

Mens de blev dømt for våbnet, fandt retten dog ikke bevist, at der tilknytning til en bandekonflikt, og derfor blev de ikke dømt efter den strengere bandeparagraf, 81a.

- Det er vi selvfølgelig tilfredse med, siger den enes advokat, Danni Richter Larsen.

Han fortæller, at han finder det ærgerligt, at der skulle køre en retssag:

- Min klient har jo erkendt besiddelse af pistol og video allerede i januar ved den første politiafhøring. Derfor mener jeg, at sagen kunne være afgjort ved en tilståelsessag.