To drenge ramt af 25.000 volt: 'De er svært tilskadekomne'

Politi, ambulancer og lægebiler er massivt til stede på Vigerslev Godsvej mellem Valby og Hvidovre, hvor to drenge er blevet ramt af strøm fra køreledning på DSB's gamle godsområde

To drenge er rant af strøm fra en køreledning på Vigerslev Godsvej mellem Valby og Hvidovre. Video: Kenneth Meyer.

To  yngre drenge er blevet ramt af strøm fra en køreledning på Vigerslev Godsvej mellem Valby og Hvidovre.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at to yngre drenge er blevet ramt af en køreledning, og at de er svært forbrændte. De er formentlig kravlet op på toget for at lege, men det er vi stadig ved at undersøge, fortæller vagtchef Henrik Moll.

- Hvor gamle er drengene?

- Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.

Begge er meget forbrændte
Ifølge operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Kristian Næsted, var det en borger, der ringede 112.

- En borger har observeret to yngre drenge ligge oppe på et arbejdstog. Da vi kommer til stedet, kan vi konstatere, at de har fået stød fra en køreledning, og at de er svært tilskadekomne, fortæller operationschefen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Brandvæsenet sørgede for, at kørestrømmen blev slået fra, så de to, unge mænd kunne evakueres.

- De har fået op mod 25.000 volt igennem sig. Det bliver man normalt meget forbrændt af, hvis man overhoved er i live bagefter. Begge personer var i live, da vi gav dem videre til behandlerne på stedet, fortæller Kristian Næsted.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Ekstra Bladets fotograf fortæller, at både politi og redning var massivt til stede ved Vigerslev Godsvej efter ulykken.

Københavns Politi har underrettet den ene drengs familie. Den anden drengs familie mangler stadig at blive kontaktet.

I september sidste år blev en ung kvinde kvæstet efter at være blevet ramt af strøm fra en køreledning på samme strækning.

Artiklen fortsætter under billedet..

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvorfor det er livsfarligt at komme tæt på en køreledning, selvom man ikke nødvendigvis rammer den. Læs den artikel her.

Opdateres...