To er i livsfare efter ulykke på motorvejen

Bilen er trillet rundt ved Rødekro i Sønderjylland. Politiet måtte skaffe plads til lægehelikopter

Følg Krimi

En kvinde og en mand meldes lørdag i livsfare efter en ulykke på motorvejen ved Rødekro.

Sønderjyske Motorvej blev i et par timer helt spærret for trafik i nordgående retning om formiddagen på grund af ulykken.

Ved 11.30-tiden åbner myndighederne igen for bilisterne, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ulykken er sket cirka klokken 9. Bilen med tre personer trillede rundt, og der var meldinger om fastklemte.

En lægehelikopter blev tilkaldt. Blandt andet fordi helikopteren skulle bruge motorvejen, blev begge spor lukket ved afkørsel 70 til Aabenraa Nord.

De to svært tilskadekomne er blevet fløjet til Odense Universitetshospital.

En tredje person i bilen, kvindens søn på 15 år, er sluppet lettere og er bragt til sygehuset i Aabenraa, oplyser vagtchef Anders Hansen.

Hvordan ulykken er sket, kan politiet ikke udtale sig om lørdag formiddag. Ingen andre trafikanter var indblandet.

Spærringen medførte en længere kø. Men nogle bilister var utålmodige. De forsøgte at komme frem ved at køre inde i nødsporet, fremgår det af en besked fra politiet på Twitter.

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.