To fængslet for stenkast på Christiania

Politiet ønsker flag, der er spændt ud over hashgade, fjernet - de udgør risiko, mener politiet

Det er sådan, med blød hat, at politiet gerne ønsker deres arbejdsforhold i Pusher Street.
Foto: Mikkel Tariq Khan
Det er sådan, med blød hat, at politiet gerne ønsker deres arbejdsforhold i Pusher Street. Foto: Mikkel Tariq Khan
Følg Krimi

Politiet har nu anholdt og varetægtsfængslet yderligere to personer i forbindelse med en voldsom episode i Christianias Pusher Street.

Balladen udspandt sig torsdag eftermiddag i sidste uge, hvor betjente gennemførte en aktion rettet mod den organiserede handel med hash i den verdensberømte hashgade.

I forbindelse med aktionen begyndte vrede personer at stimle sammen, og der blev kastet med sten og flasker, da politiet trak sig ud.

Episoden har siden fået en del omtale på grund af et video-klip, filmet af en privatperson, der viser en grønlandsk kvinde blive væltet omkuld af en betjent.

Den omtalte kvinde er nu anholdt og sigtet for stenkast mod politiet.

Meget omtalt kvinde fængslet for Christiania-stenkast

Mandag blev så yderligere en person, en mand, fremstillet i dommervagten og sigtet for ligeledes at have fyret kasteskyts i retning af politiet. Manden mentes genkendt på baggrund af video-optagelser, som politiet selv optog ved torsdagens aktion.

Betjentene er udstyret med gopro kameraer netop for at dokumentere vold og stenkast.

- Det er absolut uacceptabelt, at man tyer til vold. Og det selvfølgelig også vold imod politiet. Det ser vi på med stor alvor, siger Lars-Ole Karlsen, chef for politiets Operativ Special Afdeling.

Han fortæller, at politiet ikke er færdige med at anholde personer, der mistænkes for at have kastet sten og flasker mod politiet i torsdags.

Det er de farverige flag, der er spændt ud over Pusher Street, som politiet ønsker væk.
Det er de farverige flag, der er spændt ud over Pusher Street, som politiet ønsker væk.

Lars-Ole Karlsen fortæller desuden, at politiet her til morgen atter har været i Pusher Street med det formål at rydde området for hashboder.

- Der var ikke mange ting derude. Men ved samme lejlighed anholdt vi en ung mand, som vi mistænker for at være 'løber' i en hashbod.

Lars-Ole Karlsen bekræfter desuden, at politiet gerne ser nogle flag fjernet, som personer har spændt ud over Pusher Street.

I og omkring Pusher Street kaldes den omtalte udsmykning for tibetanske bedeflag.

- For os er det bare nogle flag, som vi vurderer, at de udgør en fare. Eksempelvis, når der bliver kastet med sten og lignende mod betjente, så forhindrer de udsynet, så man ikke kan se, når det kommer kasteskyts.

- Det er også forhindring med de flag, hvis der skal brandbiler eller ambulancer igennem. Så er der også risiko for, de hænger fast eller på anden måde generer et køretøj under udrykning.

- Generelt mener vi også, at de udgør en brandfare. Vi henstiller derfor til, at de piller flagene ned, siger Lars-Ole Karlsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag