To kvinder sigtet: Mishandlede otteårig dreng på bordel i over et år

En lille dreng blev i over et år mishandlet i et bordel i Helsinge, mener politiet. To kvinder er fængslet.

Følg Krimi

To figurer med thailandske rødder er i dag blevet varetægtsfængslet frem til 30. september. Det er sket ved et grundlovsforhør holdt ved retten i Helsingør.

Den ene er en kvinde, den anden en transvestit, erfarer Ekstra Bladet.

Den ene er 46 år, mens den anden anden er 35 år gammel.

Sådan lyder i hvert fald noget af den sigtelse, som lørdag blev læst op i Retten i Helsingør. På anklagebænken sad to kvinder på henholdsvis 35 og 46 år.

Kvindernes forbrydelser har ifølge senioranklager Helle Olesen fundet sted på en adresse i Nygade i Helsinge. Her drev de tilsyneladende en slags bordel.

Gennem to måneder skal en tredje kvinde i hvert fald have arbejdet som prostitueret på adressen og modtaget et ukendt antal kunder. Betalingen skal kvinden have delt med de sigtede, og derfor er de ud over mishandling og vold også sigtet for rufferi.

Senioranklager Helle Olesen ønsker ikke at fortælle, hvilken relation den otteårige dreng har til de mistænkte. Umiddelbart mener politiet ikke, at han har været udsat for seksuelle krænkelser i sin tid i bordellet.

Overgrebene mod drengen består dermed alene i mishandling og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, hævdes det i sigtelsen.

Politiet mener således at have beviser for, at kvinderne i en periode fra 20. april 2015 til 28. juli 2016 adskillige gange skal have tildelt drengen slag i ansigtet og på kroppen med hænderne og ved brug af en grydeske.

Hertil kommer de krænkende handlinger, som ikke uddybes yderligere, samt afstraffelsen i form af indespærring. Det er ikke oplyst, hvor drengen var indespærret, eller hvor længe de enkelte indespærringer menes at have varet.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og derfor vides det ikke, hvad de krænkende handlinger indebar, som drengen angiveligt var udsat for.

Men det kan ikke udelukkes, at sagen påhægtes yderligere forhold.

Den otte-årige dreng har ikke familiemæssig relation til de to sigtede.

Dog oplyser Helle Olesen, at begge kvinder nægter sig skyldige. Ikke desto mindre valgte en dommer at varetægtsfængsle dem frem til 30. september.

Tidligere lørdag fortalte efterforskningsleder Martin Haines fra Nordsjællands Politi, at det var kolleger fra Fyn, der sent fredag aften havde held til at anholde kvinderne på Fynske Motorvej.

Den ældste af kvinderne kommer fra Thailand, mens den yngste er dansk statsborger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?