To mænd dømt efter fangeflugt

To mænd blev i dag stillet for retten i Glostrup efter at have hjulpet en anholdt med at flygte fra politiet. De blev begge idømt 60 dages ubetinget fængsel

To ud af tre tiltalte mødte i dag op i retten i Glostrup.(Foto: Kennet Meyer)
To ud af tre tiltalte mødte i dag op i retten i Glostrup.(Foto: Kennet Meyer)
Følg Krimi

I april sidste år skulle den 32-årige Rached Hamade, som er sigtet i en våbensag, fremstilles for grundlovsforhør i Glostrup. En begivenhed, der endte langt mere dramatisk end forudset.

Inden politiet nåede at følge Hamade ind i retssalen, ankom fem af mandens venner, ifølge politiet, til retten. Det lykkedes dem at få Hamade fri ved blandt andet at skubbe de betjente, der fulgte ham.

I forbindelse med episoden afgav politiet varselsskud, men det stoppede ikke flugten.  Den sigtede og de fem kammerater løb efterfølgende hen til en sort BMW stationcar, som ventede på ham. Det lykkedes dem alle at slippe væk fra politiet.

Tre ud af fem
Efter episoden satte politiet en efterforskning i gang efter de fem navngivne mænd, hvoraf de tre i dag blev stillet for retten i Glostrup.

Det er ikke lykkedes politiet at løfte bevisbyrde imod de øvrige to mænd, hvorfor der kun er tre tiltalte i sagen. Det fortæller vicepolitinspektør Carsten Jansson til Ekstra Bladet.

60 dages ubetinget fængsel
To af de tre tiltalte mødte op i retten. De nægtede sig begge skyldige i sagen, men blev alligevel idømt 60 dages ubetinget fængsel for at have befriet en anholdt og for at hindre politiets arbejde, som er overtrædelser af straffeloven.

Den flygtede fange, Rached Hamade, mødte op som vidne i retten. Den tredje tiltalte mødte ikke op, og bestemmelsen af hans dom er derfor udsat.   

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.