To sigtes for falsk anmeldelse af bilrøveri

Fem mænd tvang sig ind i 41-årigs bil og truede ham med pistol. Ifølge politiet er historien opfundet

Følg Krimi

To mænd i fyrrerne er blevet sigtet for falsk anmeldelse. Det sker, efter at de to mænd på 41 og 48 år i begyndelsen af august havde anmeldt et røveri i København, som er opspind, mener politiet.

Det oplyser politikommissær ved Københavns Politi René Frederiksen fredag.

Det var 4. august, at røveriet skulle have udspillet sig. Den 41-årige mand forklarede til politiet, at han havde holdt ved rødt lys i Valby, da fem personer tvang sig ind i hans bil.

De skulle have truet ham med en pistol og tvunget ham til at køre til sin bopæl på Frederiksberg. Herefter lød forklaringen, at han blev tilbageholdt i bilen, mens nogle af gerningsmændene gik op i lejligheden og røvede hans 48-årige sambo.

Men politiets efterforskning af sagen viste, at der var noget, som ikke passede sammen.

- Der var nogle ting i sagen, som gjorde, at vi blev mistænksomme, og det førte til, at vi har sigtet de to anmeldere for falsk anmeldelse, siger René Frederiksen.

Politikommissæren kan ikke sige mere om mændenes eventuelle motiv til anmeldelsen.

Men han fortæller, at den 41-årige mand har en relation til de fem personer, som han anklagede for røveriet.

Den 41-årige mand, som kørte bilen, har ifølge politikommissæren erkendt delvist, mens den 48-årige mand nægter sig skyldig.

Sagen er nu til juridisk vurdering, hvor det vil blive besluttet, om der skal rejses tiltale eller ej.

Hvis mændene ender med at blive tiltalt, kan de risikere at ryge i fængsel i flere år. De er sigtet efter straffelovens paragraf 164, hvor straframmen er op til seks års fængsel.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag