Annonce:
Annonce:

To skyldige i røveri mod studerende

25-årig ført rundt i timevis i Københavns gader for at hæve penge til knivbevæbnede gaderøvere

En pause i eksamensræset endte i røveri, da den 25-årige blev kidnappet i Ørstedsparken. Foto: Mads Winther/Polfoto
En pause i eksamensræset endte i røveri, da den 25-årige blev kidnappet i Ørstedsparken. Foto: Mads Winther/Polfoto
Annonce:
Følg Krimi

To kammerater på 15 og 18 år er i dag blevet fundet skyldige i at have tvunget en 25-årig studerende med sig rundt i Københavns gader under trusler med en kniv.

Gennem to en halv time blev den 25-årige blandt andet ført rundt til kontantautomater for at hæve penge til de to gaderøvere.

Politiet havde rejst tiltale for 15 røverier og røveriforsøg samt frihedsberøvelse begået mellem klokken 21.30 og 23.55 den 12. juni i år mod den 25-årige.

De to kammerater, der var mødtes på Nørreport for at 'rulle' en i Ørstedsparken, blev stort set fundet skyldige i tiltalen, men retten fandt de to skyldige i ulovlig tvang i stedet for frihedsberøvelse for vindings skyld.

Studerende kidnappet af to gaderøvere i Ørstedsparken

Annonce:

Den 15-årige blev idømt en ungdoms-sanktion, mens dommen over den 18-årige blev udsat og først afsiges den 24. februar til næste år, fordi det er blevet besluttet, at den 18-årige først skal mentalundersøges.

En ungdoms-sanktion er et to-årigt forløb, hvor den dømte er under opsyn af de sociale myndigheder. Op til 12 måneder kan den unge anbringes på en sikret ungdomsinstitution eller han kan i op til halvandet år anbringes på almindelig ungdomsinstitution.

Den 15-årige bad i retten om en betinget dom, fordi en ungdoms-sanktion er mere indgribende, men retten mente, at kriminaliteten var så grov, at en betinget dom var udelukket.

For at en ung tiltalt kan idømmes en ungdoms-sanktion skal han have 'markante tilpasnings-vanskeligheder'. Den 15-årige modtog dommen.

Begge de tiltale er fortsat varetægtsfængslet efter dom.

Gik i parken for at høre musik
Den 25-årige studerende læste til eksamen i sommer og trængte til en pause, så han gik ned i Ørstedsparken en lun sommeraften og satte sig på en skråning for at høre musik.

Annonce:

Sådan startede hans to en halv time lange mareridt.

I Ørstedsparken blev han truet med kniv af de to gaderøvere, der slog ham i ryggen og tog hans pung med 100 og hans mobiltelefon.

Det var slet ikke nok for røverne. De ville have flere penge, og tvang den 25-årige til at gå med dem rundt i Københavns gader for at hæve penge ved kontantautomater og købe ind i kiosker.

Han blev også truet med til sin egen lejlighed, hvor røverne stjal indbo som en playstation, et kamera og hans pas, mens han fik en lussing og knytnæveslag i ansigtet.

Røverne sagde til den 25-årige, at han godt kunne opgive at flygte, fordi den 15-årige var efterlyst for drabsforsøg, hvilket var løgn, men en god trussel. Imens fik den 25-årige flere slag i ansigtet og på kroppen.

Annonce:

Han fik først lov til at gå, da han i en port på Torvegade på Christianshavn blev truet af den 18-årige til at holde kæft og ikke anmelde røverierne til politiet. Røverne havde hans pas, så de vidste hvem han var, og da de havde tømt hans hjem for værdier, vidste de naturligvis også, hvor han boede.

Fældet af video-overvågning
Rystende af angst gik han hjem til bopælen i Københavns indre by. Han turde ikke forlade lejligheden, fordi han frygtede at gerningsmændene ventede udenfor.

Først næste dag, da den 25-årige havde talt med sin far, blev sagen anmeldt til politiet.

Politiet kunne følge gaderøvernes spor hele vejen, takket være transaktionslisterne fra de kontantautomater, hvor der blev hævet eller forsøgt hævet penge. Der var også masser af video-overvågning, blandt andet fra automaterne, af de to gaderøvere.

Den 18-årige blev så sent som i januar også dømt for røveri, mens den 15-årige var ustraffet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: