To tilfældige borgere ramt af skud på Nørrebro

Tre personer blev ramt af skud, herunder to tilfældige borgere: - Det er udtryk for en meget afstumpet voldsparathed, udtaler politidirektør

Video fra Guldbergsgade. (Video: Rasmus Flindt)
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

To tilfældige borgere blev fredag aften ramt af skud, da ukendte gerningsmænd åbnede ild på Nørrebro i København.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse natten til lørdag.

'To udenforstående borgere på ca. 50 år, der sad i to forskellige biler blev ramt – den ene i armen og den anden i skulderen. De er ikke i kritisk tilstand', lyder det.

Desuden blev en 19-årig mand ramt af skud under venstre arm. Hans tilstand betegnes som kritisk men stabil.

Tre personer blev ramt af skud, herunder to tilfældige borgere. Foto: Rasmus Flindt
Tre personer blev ramt af skud, herunder to tilfældige borgere. Foto: Rasmus Flindt
 

Ifølge politiet var den 19-årige og en 22-årig kammerat mål for skyderiet.

- Umiddelbart er det vores vurdering, at skyderiet har relation til den verserende konflikt, der har udspillet sig over den seneste uge, siger politiinspektør Torben Svarrer med henvisning til et opgør i bandemiljøet.

Betjente løb mod stedet
Skudepisoden fandt sted klokken 21.09 ved Meinungsgade og Guldbergsgade på Nørrebro. Alle tre ofre blev bragt med ambulance til Rigshospitalets Traumeafdeling.

Tidligere fortalte kommunikationsmedarbejder hos Københavns Politi, Rasmus Schultz, at politiet i forvejen var tilstede i området, da betjentene pludselig hørte en skudsalve.

- De løber derfor mod stedet, og da de kommer frem ligger der altså flere sårede på vejen, fortæller Rasmus Schultz til Ekstra Bladet.

Skyderiet fandt sted i Guldbergsgade på Nørrebro i København. Foto: Kenneth Meyer
Skyderiet fandt sted i Guldbergsgade på Nørrebro i København. Foto: Kenneth Meyer
 

Politidirektør Anne Tønnes lover, at der vil blive sat hårdt ind over for skyderierne.

- Det er udtryk for en meget afstumpet voldsparathed, når der bliver skudt på åben gade, siger hun i pressemeddelelsen.

Forstår godt utrygheden
Tidligere på ugen etablerede Københavns Politi en visitationszone på Nørrebro.

Det betyder, at politiet har ret til at visitere personer og biler, selv om man ikke har en konkret mistanke mod en person.

- Jeg kan godt forstå, hvis borgerne på Nørrebro føler sig utrygge. Derfor vil de også opleve en omfattende polititilstedeværelse, understreger politidirektør Anne Tønnes.

Ifølge øjenvidner blev der afgivet mindst ti skud. Foto: Kenneth Meyer
Ifølge øjenvidner blev der afgivet mindst ti skud. Foto: Kenneth Meyer
 

Det er ottende skudepisode i København og omegn den seneste uge.

Politidirektør Anne Tønnes oplyste tidligere på ugen, at de mange skyderier skyldes en intern konflikt i en bande. Det skulle ifølge flere medier dreje sig om banden Brothas.

Københavns Politi opfordrer folk til at ringe 114, hvis de har set eller hørt noget, der kan være relevant for efterforskningen.

OVERBLIK: Her er konfliktens episoder

Fredag 14. sept.: Om aftenen bliver der affyret skud med et automatgevær i Heimdalsgade på Nørrebro. Efter et eller to skud låser geværet, og Ingen bliver ramt. Efterfølgende finder politiet to afbrændte biler i samme gade.

Lørdag 15. sept.: Ved 22-tiden bliver to mænd ramt af skud, mens de sidder i en bil i Ishøj. Den ene bliver ramt i benet, den andet i torso. Begge er uden for livsfare.

Søndag 16. sept.: Om formiddagen bliver en yngre mand overfaldet i en butik på Nørrebrogade. Han bliver taget med i en baggård og udsat for vold, så han skal indlægges.

Mandag 17. sept.: Omkring kl. 20.50 ankommer fire biler til en vandpibecafé på Amagerbrogade. Tre maskerede mænd stiger ud af bilerne og kommer ind på caféen, hvor de med trukne våben leder efter fjender. De finder dog ingen og forlader stedet igen.

Tirsdag 18. Sept.: Natten til tirsdag modtager politiet en anmeldelse om, at der er affyret skud på Den Sorte Plads ved Mjølnerparken. Ingen bliver ramt.

Tirsdag 18. sept.: Ved 21.30-tiden affyres der skud imod en sort VW Golf i krydset mellem Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej i Herlev. Chaufføren af bilen dukker sig og undgår at blive ramt.

Tirsdag 18. sept.: Ved 22.30-tiden bliver der skudt mod en bil på Lygten, Nørrebro. Her bliver en 34-årig mand, der tidligere var kendt som Brothas-figur, ramt i begge arme. Manden meldes uden for livsfare.

Onsdag 19. sept.: Kort efter midnat affyres der skud ved Askerød-bebyggelsen i Hundige. Fem biler blev ramt, men ingen personer er tilsyneladende kommet til skade.

Onsdag 19. sept.: Omkring kl. 20 kommer en bil kørende og begynder pludselig at skyde mod en gruppe unge. Her bliver en ramt. Næsten lige ved siden af står politiet, som svarer igen ved at beskyde bilen. Ingen bliver anholdt, og gerningsmændene slipper væk.

Fredag 21. sept.: Natten til fredag opholder en 30-årig mand sig på Glostrup Torv sammen med en anden person, da en mand kommer løbende og affyrer flere skud fra en pistol. Den 30-årige bliver ramt i låret, men er uden for livsfare.

Fredag 21. sept.: Om aftenen bliver en 19-årig person med perifær bandetilknytning og to tilfældige borgere ramt af skud ved Meinungsgade og Guldbergsgade på Nørrebro.

Søndag 23. sept.: En 27-årig mand køres på sygehuset efter knivstik. Manden stikkes fem gange i ballen af maskerede angribere. Overfaldet kan have forbindelse til konflikten, oplyser politiet.

Mandag 24. sep.: En helt tilfældig mand bliver sent om aftenen fanget i krydsild ved en episode, hvor personer i to andre biler skyder mod hinanden på motorvejen ved Roskilde. Det sker omkring kl. 23.30 på strækningen mellem afkørsel 13 og 12 i retning mod København, da en række skud. Efter episoden slår manden bremsen i og holder ind til siden. Han slipper med skrækken. Ingen bliver ramt ved episoden.

Tirsdag 25. sep.: En mand bliver ramt af skud ved en episode ved Skaffervej og Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter. Der affyres skud fra i hvert fald to forskellige våben ved episoden, hvor bilen med manden, der bliver såret, bliver forfulgt af en anden bil.

Søndag 7. okt.: I løbet af aftenen affyrer to gerningsmænd, der er kørende på en knallert, flere skud mod en gruppe unge, der opholder sig ved bebyggelsen Gersagerparken i Hundige. Ingen bliver ramt.

Mandag 8. okt.: Omkring kl. 21 affyrer gerningsmænd skud mod en banderelateret person i Tybjergparken i Brøndby. Den pågældende, der er i tæt familie med en bandeveteran fra Askerød, undgår at blive ramt.

Torsdag 11. okt.: Ved 19-tiden modtager politiet anmeldelse om skud i området ved Tomsgårdsvej i Københavns Nordvest-kvarter. formentlig er der affyret omkring fem skud, men ingen bliver ramt.

Seneste nyt

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.