To ton narko beslaglagt på vej ind i USA

Panama ligger lige på ruten mellem Sydamerika og USA, og en stor del af den ulovlige trafik går igennem landet

Panamas myndigheder holdt pressemøde mandag, hvor politiet samtidig kunne fremvise årets bedste fangst til de fremmødte journalister.

Over weekenden blev to ton kokain og marihuana beslaglagt, og et ukendt antal colombianske statsborgere blev anholdt.

Krimi Flirtende kvinde taget med 6 kilo kokain

Ifølge Panamas myndigheder er 90 procent af de anholdte personer i landets narkosager fra Colombia, der er verdens største producent af kokain.

Panama ligger lige nord for Colombia, og landet bliver derfor helt naturligt brugt som passage på vej mod USA, hvor efterspørgslen er høj og priserne er i dollar.

Indtil videre er 8,6 ton stoffer beslaglagt i 2015.

Den amerikanske kvinde Anett Pikula forsøgte forrige søndag at smugle en stor mængde kokain over grænsen mellem Mexico og USA. Hendes flirtende opførsel fandt grænsebetjentene dog så mistænkelig, at de valgte at undersøge hendes bil, hvor de fandt 5,9 kilo kokain. Se hende i billedgalleriet her