Annonce:
Annonce:

To turister fra USA får livstidsdomme for politidrab i Rom

Et knivdrab på en betjent i 2019 udløser den hårdest mulige straf i Italien til to amerikanske turister

Finnegan Lee Elder lytter, mens dommen læses op i Rom. Foto: Gregorio Borgia/Ritzau Scanpix
Finnegan Lee Elder lytter, mens dommen læses op i Rom. Foto: Gregorio Borgia/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

To amerikanske turister får livstidsdomme for at have dræbt en betjent med en kniv på en sommerferie i Rom.

Dommen er afsagt ved en italiensk domstol onsdag aften.

De to dømte turister er 21-årige Finnegan Lee Elder og 20-årige Gabriel Natale-Hjorth.

De var henholdsvis 19 og 18 år, da politibetjenten blev stukket med kniv i de tidlige timer 26. juli 2019.

Finnegan Lee Elder har erkendt at have stukket betjenten Mario Cerciello Rega.

Imens var Gabriel Natale-Hjorth, som er hans ven, i håndgemæng med en anden betjent.

De to amerikanere har sagt, at de handlede i selvforsvar.

De troede ifølge deres forklaringer, at de to betjente, som ikke var i uniform, var forbrydere, der var ude efter dem efter et fejlslagent forsøg på at købe stoffer.

Domstolen afviser imidlertid amerikanernes forklaring og har givet dem den hårdest mulige straf i det italienske retssystem.

Annonce:

Kriminelle, der afsoner en livstidsdom i Italien, har mulighed for prøveløsladelse efter 21 år, hvis de opfører sig godt.

Forsvarsadvokaterne meddeler med det samme, at de to amerikanere vil appellere dommen.

Udover drab er amerikanerne også dømt for forsøg på afpresning, overfald, at have gjort modstand mod embedsmand i tjeneste samt at bære kniv af en type, som er egnet til at angribe folk med.

Finnegan Lee Elder og Gabriel Natale-Hjorth blev hurtigt ført ud af retslokalet, efter at dommen var afsagt. Politibetjentens enke stod med et billede af Cerciello Rega og græd.

Elder og Natale-Hjorth var i Rom på ferie og forsøgte at købe narkotiske stoffer af en lokal pusher.

De fortalte i retten, at de var blevet snydt af pusheren, men i stedet havde stjålet en rygsæk fra en mellemmand.

Efterfølgende havde de aftalt at møde pusheren igen for at få deres penge tilbage - og samtidig levere den stjålne rygsæk tilbage.

Annonce:

Da de skulle møde pusheren, dukkede to politimænd op i stedet. Ifølge deres forklaring blev de angrebet af politibetjentene i civil beklædning og handlede derfor i selvforsvar.

Den overlevende politibetjent, Andrea Varriale, har afvist den forklaring og sagt, at betjentene klart identificerede sig.

Han gav et kram til den afdøde betjents enke efter dommen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Der er ingen grænser for TV 2’s mangel på tillid til egne seeres åndsevner
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: