Toårig pige i livsfare: Kørt over af bil

Pige på to år meldes udenfor livsfare efter en ulykke i Kirke Hyllinge, oplyser politiet

En pige på to år blev søndag formiddag ramt af en bil i Kirke Hyllinge, oplyser politiet.

Umiddelbart var barnet i livsfare og blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter, fortalte vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi midt på dagen.

- Et familiemedlem bakker med sin bil og overser pigen, som bliver ramt, oplyste vagtchefen om hændelsen, som politiet fik anmeldelse om klokken 10.19.

Sent på eftermiddagen oplyser politiet, at sagen har udviklet sig positivt. Barnet er ikke længere i livsfare.

I øvrigt blev en bilinspektør kaldt ud til ulykkesstedet i Kirke Hyllinge for at kortlægge de nærmere omstændigheder.